United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Altid at leve i Angst, aldrig at føle sig sikker et Øjeblik paa Dagen og at vækkes om Natten ved den mindste Larm med den Tanke, at ens sidste Time er kommen aa, det maa være forfærdeligt!“ sagde han. Den brave Mand talte med saa megen Alvor og var selv saa greben af det Billede, han udmalede for dem, at de af hans Tilhørere, hvem det mest berørte, brast i Latter.

WERLE. Du mener kanske, at fotograf Ekdal er den mand, at han vilde takke dig til for en slig venskabstjeneste? GREGERS. Ja! Den mand er han. WERLE. Hm, vi får se. GREGERS. Og desuden skal jeg bli' ved at leve længer, jeg se at finde helsebod for min syge samvittighed. WERLE. Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har været sygelig lige fra barneårene.

Endda alt vi har snakket sammen jeg vet altsaa, De er klok og klarhodet og energisk og god og sanddru, men det visste jeg straks jeg saa Dem og hørte Deres stemme. Jeg vet ikke mere nu men der er naturligvis en hel masse andet . Og det faar jeg kanske aldrig vite noget om.

Jeg havde ikke bedt om den Tikrone, og jeg havde næsten ikke havt den mellem Hænderne engang, men givet den bort straks, betalt den ud til vild fremmede Mennesker, som jeg aldrig vilde se igen. Den Slags Mand var jeg, betalte altid til sidste Hvid, når det galdt noget. Kendte jeg Ylajali ret, angred hun heller ikke , at hun havde sendt mig de Penge; hvad sad jeg da og hussered for?

Og for at døive tvilen hadde hun holdt fast ved, at hun var noget andet, helt forskjellig fra sine omgivelser. Og selv støtt dem fra sig. Nu, hun hadde vundet et stykke paa vei, bevist sig selv, hun dudde til noget, var hun jo blit meget mere omgjængelig og menneskevenlig. Hun kunde gjerne indrømme, hun hadde aldrig forsøkt at komme andre imøte, hverken som barn eller voksen.

Men jeg vilde, De skulde ha' rede , at jeg ikke har faret med fortielser eller nogen slags underfundighed. Det kan kanske synes, at det er en svært stor lykke, jeg gør; og det er det jo også en måde. Men jeg mener alligevel, at jeg ikke tar imod mere end jeg gir. Jeg skal visst aldrig svigte ham. Og tjene og nytte ham som ingen anden, det kan jeg nu, da han snart blir hjaelpeløs.

Den næste Dag skulde de begge mødes hos Rokhalsky for at træffe en bestemt Aftale om Andreys endelige Ankomst til Værtshuset, og det blev overdraget David at bringe Vasily Besked; thi Vasily selv kom aldrig til Zinas Hus; de to Boliger holdtes strengt afsondrede. Værtshuset var kun et midlertidigt Tilholdssted; Politiet vilde ikke have vanskeligt ved at finde dem der, saa snart Flugtforsøget først var gjort. Følgelig skulde det forlades samme Nat, som Flugten fandt Sted, og Andrey og Vasily saa vel som de undvegne tage Ophold i Zinas Hus, hvor de skulde holdes indelukkede, medens Politiet vendte op og ned paa Byen for at finde dem. Af den Grund maatte Zinas Hjem ikke alene holdes fuldstændig frit for ethvert Samkvem med Værtshuset, men ogsaa i det hele taget for al mistænkelig Omgang. De to Kvinder levede saaledes næsten helt afsondrede; man mødtes kun til korte Forhandlinger i de offentlige Anlæg eller Pladser, eller, hvis det var nødvendigt, at alle maatte være til Stede, i

Jeg var desvære ikke i den Tilstand, at jeg tålte Mad nu; de samme Historier vilde da gentage sig med Syner og Fornemmelser og vanvittige Indfald, min Artikel vilde aldrig blive færdig, og det galdt at komme til »Kommandøren«, inden han glemte mig igen. ingen mulig Måde! Og jeg bestemte mig for et Lys. Dermed gik jeg ind i Butiken.

Men der hadde været noget i alt det, som hadde gjort ham godt. Det, at ingen visste hans sorg. Det at den store forklaring, som han visste var den sande den gjemte han hos sig selv. Det hadde sænket hans sorg saa uendelig dypt ned i ham selv. Nu kom han aldrig til at si den til noget menneske. Den var hans egen alene. Og den vilde være den inderste kjerne i hans sjæl i al tid.

Men jeg skal si dig, dette jeg sa, gjælder til en viss grad dere allesammen. Og vet du, hvad det kommer av? Hovedsaken for dere alle er en mand en dere har, eller en dere mangler. Det eneste i livet, som virkelig er noget værdt og virkelig er alvor det er i virkeligheten aldrig alvor for dere. Arbeidet altsaa.