United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er vi lik Jesus i dette at vi ynkes inderlig over folket? Forstaar vi at vort eget folk holder paa at avkristnes? Maa Herren hjælpe os at faa varme hjerter for indremisjonens hellige sak.“ Pastor Reierson talte længe og inderlig. Glenfield menighet hadde hørt sin gamle prest tale mange ganger før, men aldrig med slik inderlighet og varme som idag. Efter prækenen var der korte vidnesbyrd av flere.

Du har jo ikke gjort mig andet end godt det er jo mig som . Jeg var saa træt, og du gav mig hvile, og jeg frøs og du varmet mig jeg maatte hvile og jeg maatte varmes og jeg maatte kjende, at nogen var glad i mig. Herregud Gert, jeg vilde ikke bedraget dig, men du kunde ikke forstaa jeg kunde aldrig faa dig til at begripe, at jeg elsket dig paa en anden maate saa fattig likesom.

Men det saar, som Cody hadde faat, blev aldrig helt lægt, og han var stadig utsat for forfølgelse. Selv efterat hans venner hadde bragt ham i sikkerhet i Ohio, foretok hans fiender flere overfald paa hans farm, røvet hans kvæg, dræpte hans svin og høns.

Der er denne forfærdelige tvil ; kanske Hedvig aldrig har holdt rigtig ærligt af mig. GREGERS. Det kunde du dog muligens vidnesbyrd om. Jeg synes vildanden skriger. HJALMAR. Vildanden skræpper. Far er loftet. GREGERS. Er han det! HJALMAR. Å hvad vidnesbyrd kan hun gi' mig! Jeg tør ikke tro nogen forsikkring fra den kant. GREGERS. Hedvig kender visselig ikke til svig.

Bergkongen fæsted den væne viv; klagelig rinde mine dage han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. ret aldrig du kommer tilbage Bergkongen fæsted den liljevånd klagelig rinde mine dage med femten guldringe til hver hendes hånd. ret aldrig du kommer tilbage Tre sommere gik, og der gik vel fem; klagelig rinde mine dage Kirsten sad i berget i alle dem. ret aldrig du kommer tilbage

SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du vil det.

Men nu I altså ride tilbage til eders folk. Hold landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, skal i uopholdelig kundskab derom. JENS BJELKE. Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud ? NILS LYKKE. Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed JENS BJELKE. Forstår sig. , god lykke! NILS LYKKE. Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu!

Dette var næsten for meget for Georg, det var at saare ham paa hans ømmeste Punkt. Han rynkede Panden og sagde i en halvt krænket, halvt forbavset Tone: „Nej, naturligvis kan jeg ikke det eller vil det i hvert Fald ikke. Du ved, jeg stoler aldrig helt paa min egen Dom.“ „Godt, saa venter jeg dig i Morgen!“ svarede Andrey.

Af Træthed! skulde du sagt, og du skulde gjort din Stemme begrædelig du er et , du lærer aldrig at hykle! af Udmattelse! og du skulde sukket som en Hest. Da jeg kom til Brandvagten, standsed jeg igen, greben af et nyt Indfald. Jeg knipsed i Fingrene, slog i en høj Latter, som forbaused de forbigående, og sagde: Nej, nu skal du virkelig ud til Præsten Levion. Det skal du bitterdød gøre.

SIGURD. Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar godt som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand. KÅRE. Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er Hjørdis, hans hustru DAGNY. Hjørdis! Ja ja, det kunde ligne hende!