United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg var visselig tilsinds, at tage imod Jer, men.... Geheimeraadinden . Ja, ja, det skal være dig tilgivet. Kom saa hid og giv mig et Kys til Velkomst. Junker Claus . Skjønneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fødder! Abigael . Ak nej, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist fugtig endnu af Morgenduggen. Claus . Ha, ha, Skjælmsmester! Har jeg ikke Ret, Mama? Geheimeraadinden.

Men hvor det var velsignet at møde dig dèr, Harald! jeg saae, at du var den samme, og du følte ogsaa, at jeg var det overfor dig. Overfor #ham# visselig ikke. Jeg mærkede godt, at det var dig pinligt, at min Uvillie mod ham viste sig saa tydelig, og dog kunde jeg ikke være anderledes. Saa ond er jeg allerede bleven, saa megen Bitterhed, ja Had er der kommet op i mig.

Eller veed I ikke ... Claus . Ja, det er godt. Abigael . Haster det saa stærkt, at I ikke kan opsætte det et Øjeblik? Claus For mig haster det visselig, eftersom al min Lyksalighed dependerer deraf. Abigael . Bevares, hænger det saaledes sammen? Ja saa skynd Jer endelig at faae det sagt.

Hans Lauritsen . Saa er det ikke for Græstørvens Skyld ... der stikker Andet under. Ambrosius . Hvad skulde det være? Hans Lauritsen . Ambrosius! Vi har været Venner fra Barndommen af, vi har slidt Skolebænke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med hinanden i Kjøbenhavn ... har du nu ikke længer Fortroende til mig? Ambrosius . Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom?

Og om de nu virkelig bare havde drømt det hele, visselig, da havde jo Mand og Kone drømt den samme Drøm paa samme Tid, og heller ikke det forstaar vi.“ „Men ogsaa andre Gange har jo gamle Eval og hans Kone oplevet Ting paa deres Rensjagter, som de aldrig kom til Klarhed over,“ sagde en anden. „I kender vel Historien om den store Sten med Indskriften?

Hans Lauritsen . Nu vel, saa faaer du seile din egen . Mands Villie er Mands Himmerig, siger man jo. Men det hedder ogsaa: Hvo der gjør det, han vil, maa lide det, han ikke vil. Gid du ei maa komme til at lide for meget, Ambrosius! Gud være med dig og Farvel! Ambrosius . Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt? Hans Lauritsen . Visselig gjør vi det.