United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Menneskene burde kun leve om Natten! sagde Isidor saa og saá hen mod Vinduet Og dertil burde det altid være Maaneskin! Ja! nikkede hun Skal vi gaa en Tur i Haven? Gerne, min Elskede! Vil Du virkelig? Gerne, min Reseda! Alt hvad Du vil, vil ogsaa jeg ... paa denne Tid af Døgnet. Jamen husk, at Du er »Øvrighedsperson«! Ikke om Natten ...!
Louise-Ældst fik Kræmmerhus med Kager ud gennem Vinduet: Det var osse noget at #gemme#, sagde hun, da hun kom ud paa Vejen med Lille-Jensen. Hun og Jensen havde slugt Kagerne, før de var forbi Skoven. Louise-Ældst kastede Papiret. -Gud, lille Louise ... Frøken Linde med #de# Øjne ... hun kunde gerne se det.... Frøken Jensen tog Papiret op.
Men den lille Sofie sprang ude af sig selv op paa den nærmeste Stol: Jeg lukker Vinduet op, sagde hun, hendes Læber dirrede, og Stemmen var tyk af frembrydende Graad jeg lukker Vinduet op og raaber Tæve til hende! Men er Du da gal , Tøs!
-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
Himlen er et eneste Mørke. I Kakkelovnen buldrer Brændet. Hvert Øjeblik maa der fyres paa. Al Varmen futter ud af Skorstenen. Jeg sidder ved Vinduet og ser ud. Det trækker koldt ved Ruderne. Skoven staar mørk og truende. Øde ligger Markerne. Pløjningerne er haarde og frosne, og Græsset er graagult. Langs Hegnene kryber Buskene sammen.
-Naturligvis kan de se Slottet, sagde Maria Carolina. Hun blev staaende i Vinduet, da Kastellanen vendte tilbage til Porten. Hendes Højhed gik et Par Skridt tilbage, da hun saa Josef Kaim. Hun stod et Øjeblik bleg ved Egebordet. Saa gik hun hastigt mod Døren. Selskabet var allerede paa Trappen. Hendes Højhed gik et Par Skridt ned og standsede. Det var en seks-otte Mennesker Folk fra Theatret.
Saaledes stod de: Ingwersen, sagde Frøkenen der trakteres med Chocolade nede paa Badeplænen! Hvad kommer det mig ved ... knurrede Ingwersen. Men uden at svare kravlede Sofie ind gennem Vinduet, og Tyrk sprang efter: Ih Du min Gud og Skaber! skreg Ingwersen, da hun saa dem.
Og nu synger jeg ikke længer: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« men naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller Corpus Juris kan høre det: »Ak bare jeg havde Examen endt!
»Lad nu være at lave flere Narrestreger i Nat! De unge Piger er jo ved at dø af Forskrækkelse.« »Det er min Mand! Aa Herre, vær god, lad mig gaa.« Detektiven betænkte sig lidt. Saa lukkede han Vinduet op for hende og fulgte selv bagefter. Derude stod Manden i den hvirvlende Snestorm. »Gaa I nu bare i Seng!« smilede han til os. »Lad være at vække nogen. Det hele er jo Narrestreger, ser I jo nok.
-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.
Dagens Ord