United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Og Ellen lo De ved endnu stadig ikke, hvad jeg skal forestille? -Nei det vil blive en Overraskelse ... -Gode Gud, sagde Grevinden, hvor det var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er deilig, Fyrste, siger jeg Dem, deilig. Der kørte en Droske forbi i Alléen, og Ellen lod den standse. Hun vilde hellere køre ... Saa vilde hun ligge med Omslag paa lige til iaften, og saa gik det nok over.
Jeg vilde ile hende imøde. Men Hertz havde allerede opdaget mig og raabte efter mig: »Hr. Fenger, skynd Dem, skynd Dem dog!« Jeg saae ogsaa, at han vinkede ad mig, og skjøndt jeg ikke kunde begribe, hvad denne Iver skulde sige, adlød jeg den meget villig.
Hun skulde tilhøre ham og være ham tro andet forlangte han ikke: sin Personlighed fik de begge to Lov til at beholde. Saaledes vilde de kunne bevare Forholdet finere og kyskere end de Fleste formaaede det. Men det var umuligt at sætte noget saadant igennem det var han ganske paa det rene med. Om han saa ti Gange kunde overbevise Anna om, at det var rettest saaledes, hun vilde dog aldrig vove det.
Hun havde længe tænkt, hun vilde hellere ha'e en Lejlighed.... -Hvor? sagde Karl bare. Og paa én Gang vidste Ida, hvor det skulde være: i Ole Suhrsgade, for det var saa nemt; og hun vidste, hvordan hun vilde ha' det: fire Værelser; hun havde altid tænkt det, saadan en Lejlighed som Kristensens.
Nærmere Oplysning kunde han først give mig, naar han en Uges Tid havde haft hende under Tilsyn, men vilde da ogsaa være meget villig dertil.
-Hvad er det dog? hviskede Baronessen, der stod op, med Thepotten, som pludselig begyndte at ryste i hendes Haand. -Nej, bliv, hviskede hun til den anden Datter, der vilde rejse sig. -Hvad er det for Kød, spurgte Hans Excellence og stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Tallerken, over mod et Fad, fyldt med rødt Oksekød. -Det er Oksekød, Onkel Hvide, sagde Datteren.
Lidt Lys trængte hist og her ud gennem Dørsprækkerne, og der lød sagte Klirren af Vaaben, nu stod de inde midt paa Gulvet ved Lys og hægtede Harnisk paa . . . Otte Iversen løb tværs paa for at komme til sit Kvarter, han vilde til Verdens Ende straks paa Timen, lukt paa Hovedet ud i Slag og Spektakel han maatte syde ud af sit Hjærte, hvad han havde gjort, glemme, glemme.
Og rundt om hende halsede, tumlede og rasede hele Hunde-Meuten, væltede hinanden, bed, sloges og glammede løs ... Hektor, Freja, Herkules, Sonja, Chasseur ... og strøg saa i Firspring efter Slæden frem over de tavse Veje. Det var som selve Kong Valdemars vilde Jagt, der lagde al Vejfred øde! Og hæderlige Nattevandrere veg forfærdet i Grøften, naar Synet nærmede sig.
Jeg har en stor Lænestol og Bøger samt min Dagbog, og det er altsammen meget rart men jeg føler mig saa ulykkelig. Jeg vil ikke græde og være en dum Kujon. Naturligvis er det morsomt at være fri. Og jeg sørger ikke over Fru Carruthers Død maaske er jeg kun ensom og vilde ønske, at jeg var med i Teatret. Nej, jeg vilde ikke jeg aa det jeg vilde ønske, er at at nej, jeg vil ikke engang skrive det.
Det kaldes Abbedens Bænk, og der fortælles saa uhyggelige Historier om Stedet, at jeg kender mangen en tapper Soldat, der ikke vilde holde af at staa Skildvagt der, Men selvfølgelig tog jeg ikke mere Hensyn til en saadan Overtro end Kejseren gjorde, og da vi nærmede os, saa jeg, at to Mænd ventede paa os.
Dagens Ord