United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det sidste Æmne, som havde været Gjenstand for Samtalen mellem Niels og mig, og jeg søgte at faae lidt nærmere at vide af Niels om de unge Piger.

"Aa, jeg kan ikke, jeg kan ikke!" Jeg var alt for forpint, og dog gik der Glædesbølger hen over mig. "Min egen Skat", det er Ord, der kan faa én til at bæve af Fryd! "Evangeline," sagde han strengt, "vil du da svare mig paa dette Spørgsmaal holder du af mig, eller hader du mig? For, som du meget godt maa vide, elsker jeg dig." Aa, den vilde Glæde at høre ham sige dette!

Jeg besluttede da at afvente dette, en Beslutning jeg nu fortryder; thi Dörpfelds Skrift kom aldrig. Var min Bog udkommet paa Tysk, havde det maaske været en Spore for ham til at udføre sit Forsæt, og man havde kunnet faa at vide, om Koldewey virkelig havde havt Uret.

Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen. Og de toge ham og førte ham op Areopagus og sagde: ""Kunne vi at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?

Ja, vi kunde jo aldrig vide, naar I andre gør det! ... Men det ender skidt med den Rygen, tilføjede hun Tobak er for Mandfolk ! Fars Søstre røg jo ogsaa ... mente Frederikke. Jamen, hvor røg de ikke ogsaa hen ! sagde Pompadour Men nu gaar jeg ud efter Kaffen.

Og pludselig kom han til at tænke paa Søstrene, han vilde gaa der iaften. Den sidste Aften vilde han være hos dem, være som i gamle Dage, bede Nina om at synge, kæle for Sofie og være glad ... Saadan vilde han sidde hos dem den sidste Aften, og de skulde ingenting vide Han gik op i Lejligheden. Nina og Sofie var ude, men de kom hjem om en Timestid, sagde Pigen. Om Studenten vilde vente?

»Ja jeg haaber, inden Dagen er omme«, tænkte jeg, men det sagde jeg naturligvis ikke høit. »Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at gaae i Kirke om Søndagenspurgte Præsten. »Jo det bruger jeg dog.« »Ja man kunde jo ikke vide det Folk finder paa saa mange nye Skikke derinde i Kjøbenhavn.

-Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide, hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til at holde op, der graed, faa stanset den Graad, den ulidelige Graad. -Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er klart. Han gik op og ned, op og ned. -Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde han tilsidst.

Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde noget pålideligt at vide Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen, Men da han kom Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene Grund af Skarens Voldsomhed; thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"

Hans Borg var opført paa Toppen af en høi Brink og skuede vide ud over Havet. Knud havde en Søn, han hed Thjodolf. Thjodolf var kun tolv Aar gammel, men haard og vild af Sind, saa at selv Knud havde Møie med at tvinge ham. Men dette glædede Knud, thi »haard er Fjeldets Væg, men haardere skal Mandens Sind være«, pleiede han at sige.