United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


At jeg sætter Pris paa Deres Dom, kan De jo nok i Forveien vide, og De vil ogsaa se det af mit Brev til Hr. Stephensen. Deres Veninde Minna Jagemann.

Disse Mennesker er blevne vildledte af Laohwan og tager mig for ham, og de skal vedblive at tage fejl. Hvis de opdager, at vi narrer dem, saa er vi Dødsens i samme Øjeblik, men hvis de ikke gør det, og vi blot kan holde Præsten af Vejen, saa har vi udmærkede Udsigter til at faa alt, hvad vi ønsker, at vide af dem.

Vi opfangede alligevel lidt af det, og det lød rædsomt, hvad det saa end var om. Jeg gad nok vide, om jeg bliver saadan, naar jeg bliver gift. Det haaber jeg ikke! Det er ikke underligt, at gifte Mænd er nødt til at sige smukke Ting til andre Damer, hvis deres Koner er saadan, naar de kommer hjem. Jeg forsøgte paa at være elskværdig imod en Dame, som sad ved Siden af mig.

Hvor gaar Rejsen? ... Alle har I Bud fremmede Steder hen, raskt skærer I nærmeste Vej mod Maalet, I er som hensynsløse Tanker, der #vil#. Men Verden bliver saa lille for Jer, alle Have kan I overfare, Grænserne drages saa snævert og Fantasien kreser altfor hastigt Cirklen rundt ... Saa var det bedre at sidde agter i Fuldriggeren og høre Vandet klunke om Roret og vide Verden stor og Vejen lang og have alle sine Fantasier flyvende i brede Maagesving under de sære Kyster, man i Vindstillevejret øjnede længe og nøje men maaske aldrig skulde betræde.

Fru Carruthers var altid meget fordringsfuld, og hun valgte dem selv hos Doucet. Hun sagde, at man aldrig kunde vide, naar der kunde blive Ildebrand. "Kære Evangeline, De er meget ung, saa De kan sandsynligvis ikke forstaa det," sagde Mary, "men jeg synes ikke, at denne Natkjole paa nogen Maade er passende for en ung Pige eller for Resten ikke for nogen god Kvinde.

Hun trippede lidt paa den skraa Grund, der overalt, hvor den havde holdt sig tør, var glat af Naale og Kogleskjæl; ofte gled hun og strakte da med et lille Skrig den høire Arm ud i Luften, saa det vide Ærme gled helt op over Albuens Smilehul, medens den anden med sin ubehandskede, solbrændte Haand greb fat i Mosset.

I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. Hvad I end foretage eder, gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, da I vide, at I af Herren skulle Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

Sytten Aar efter ramte der en Søn af denne Kaptajn den besynderlige Skæbne at strande omtrent paa samme Sted. Han blev reddet af Kystboerne ved en smuk Daad ... Bevæget gik han og søgte Faderens Grav paa den sandede, marehalmsklædte Kirkegaard, hvor ingen Træer kan gro for Blæsten. Han fandt den ikke. Men om Faderens Forlis spurgte han og fik at vide, hvordan Liget blev fundet i Klitterne.

Jeg tav og ventede. -Ja alt det vidste vi ikke noget om i den Tid i den første Tid, da vi to omgikkes mest men senere, da vi allerede saas mere sjældent hver fik jo sit at gjøre og tænke paa fik jeg det jo lidt efter lidt at vide. Fik noget at vide og gjættede mere.

Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre? Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre! Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild!