United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var pludselig igen kommen til at tænke paa Elfenbensstaven, Familieklenodiet. Om han saa skulde vende op og ned paa hele Huset, vilde han have den med sig: Hvor er den Stok, min Onkel plejede at gaa med? spurgte han brydsk. Madam Henriksens Øjne fik et sky Udtryk: Det véd ingen, sagde hun I de Maaneder, Godsejeren laa syg, har ingen set den. Sludder! Jeg ta'r ikke herfra, før jeg har den!

Jeg havde fundet dem med den samme Tillid til vor fælles Lykke som før, nu da den for mig stod saa anfægtet, og jeg tog denne Tillid for endnu bedre Varer, fordi den beroede paa Uvidenhed hvilket ganske vist i Andres Øine vilde have forringet dens Værdi; men jeg trængte just til et Støttepunkt, der ikke engang havde følt Noget til Rystelsen. »De vil ikke blive skuffedesagde jeg til mig selv, »Alt vil vende sig til det Bedste, den gamle Hertz dør ikke, og jeg mister ikke Minna

Derfor skal du sætte dem strengelig i Rette, for at de blive sunde i Troen og ikke agte jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.

Thi ved denne Leilighed pleier Corpus Juris at trampe saaledes i Gulvet, saa man kunde fristes til at troe, at der var et heelt Regiment Dragoner inde hos ham. Hvor gjerne jeg end vilde vende tilbage til den lyse Phantasiverden, hvori jeg nys havde qvæget mig, saa vilde det dog ikke lykkes mig, thi Corpus Juris' Støvler havde atter kaldt mig tilbage til den raa Virkelighed.

-Kære Onkel Hvide, man vil dog helst føle det, som var man af almindelig Størrelse. -Jeg elsker nu Rom, sagde Gehejmeraadinden med sin dybe Stemme: at gaa og rode dernede. Man lærer saa rart at se, at de fra før var mindst lige saa kloge som vi. Jo, Rom og mine Bjerge, maa jeg be' om dem. -Men, sagde hun og gav et lille Rap til Puddelen: Rom er for dem, som har begyndt at vende Næbet nedad.

Alt, alt kunde de tage fra ham men Lyset var dog kommet fra denne Tanke, det maatte dog være sandt, selv om han kun var en Noureddin ... selv nu troede han paa "Tanken" ... han maatte gaa den Vej, selv om de stolte Forfædre skulde vende sig i deres store Grave ... Han mærkede Lampeosen, skruede Lampen ned. Saa strøg han en Svovlstik og tændte et Lys. Han gik over Spisestuen ind i Ninas Værelse.

Men at han har oprejst ham fra de døde, at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste." Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."

Da vi imidlertid ikke kunde vende tilbage, og det var en farlig Sag at drage fremad uden at vide, i hvilken Retning vi skulde, kunde vor Stilling anses for temmelig farlig. Midt paa Eftermiddagen sank en af vore Kulier sammen, og da Nikola saá dette, besluttede han at holde Rast igen.

Endelig kom man da ud fra Bænken og op til Døren. Musikken begyndte igen. I det samme rullede Tæppet op, Stella, som gik bagest, trykkede William hen imod Døren, en Mumlen fik Drengen til at vende Hovedet. Han saá fire nøgne Kvinder midt paa Scenen. Saa lukkedes Døren bag ham.

Bagefter vandrede de tre Gaardkoner, som indtil dette Ojeblik ikke havde rort sig fra deres Plads. Alle gik gennem Kirkegaarden ind i Kirken. Sofie foretrak at vende tilbage til Kokkenet: Det var snart, som En var blevet tidig til en Kop Kaffe nu igen. Solen skinnede ind i Kokkenet og Sofie fik Vinduet op. -Maaske ka' En hor' lidt af Talen, sagde hun.