United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Saa er det vel os, sagde Berg, der pludselig stod foran Tine. Svimmel saa hun kun hans Ansigt. -Ja, sagde hun blot, og de begyndte at danse. Hendes Svimmelhed svandt bort og alting saa hun og horte hun om sig som med hundrede Sanser og saa dog kun ham, hvis Ojne hvilede paa hendes Ansigt, mens de dansede laenge. Majoren fortalte Historier igen, og hun horte de to Kaptajners Stemmer.
Men ligesom tyssende paa ham, bortvejrende hele det Forsvar, han ikke behovede, sagde hun blodt og naesten bebrejdende: -Hvorfor vil De dog sige mig alt det? Berg stansede to Gange mumlede han hendes Navn. -Hvorfor vil De da rejse? sagde han saa, hastigt som forpustet: Jeg har talt med Deres Mo'er. -Vi to, sagde han, behover vel ikke at vaere bange for hinanden.
Frøken Friis sad lidt; hun saá stadig Sengen og de store Vaskekummer og den brede Hvilesofa for sine Øjne. -Ja, det maa det vel være, sagde hun eftertænksomt og nikkede. Men lidt efter sagde hun: -Men, Gud, hvor det maa være dejligt at ha'e Penge. -Naa, sagde den Stornæsede: det vigtigste er s'gu, at man véd, hvad man vil hinanden.
I Begyndelsen var Qalanganguase bange for dem, men til sidst blev de ham en behagelig Tidkort i Natten, og først da man begyndte at høre de kommende Bopladsfolk, for de ud af Huset. „Vogt dig vel for at sladre! Saa vil din Underkrop faa Kræfter, og intet skal mere være dig umuligt!“ sagde Genfærdene, og en for en faldt de ud af Husgangen.
Jeg klatrede atter op paa Sletten og vandrede over den, saa meget fra Sans og Samling, som et Menneske vel kan være.
Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: Ak ja ...! sukkede hun Døden ... Døden ...! Paa Torsdag, sagde Isidor. Du skal vel følge ? spurgte den gamle Herre. Ja. Ja, jeg duer ikke mere til at være med til den Slags Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil Man staar der og samler Gigt!
»Ja tænkte jeg det ikke«, raabte Præsten, »jeg syntes nok, Nicolai saae saa melancholsk ud.« »Aa vist ikke nei«, vedblev Andrea Margrethe, »men det er virkelig ubehageligt for os begge To, som nu f. Ex. igaar, da Kjeldborgs vare her hvad maa de ikke tænke om os?« »Ja Meningen heraf er vel, at Du ønsker Forbindelsen hævet?
Jeg saae op mod den stille, klare Stjernehimmel; men atter vendte mine gamle Tvivl tilbage. Gamle havde sagt, at det var den største Taabelighed at forlove sig som Student, tidligere havde jeg altid fulgt Gamles Raad og befundet mig vel derved, hvorfor vilde jeg da ikke gjøre det nu?
Dagens Ord