United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alterklokkerne ringede, Præsterne messede, Smaabørnene hvinede af Fortvivlelse over Varmen, som var nær ved at kvæle dem, og Psalmesangen begyndte igjen, hurtigere, højere og vildere end nogensinde før. Hvor længe dette Optrin varede ved, kan jeg ikke sige; man maatte selv være betagen af de Troendes potenserede Extase for at kunne udholde de fysiske Lidelser, et længere Ophold i Kirken medførte.
"For sent," sagde han. Det varede nogle Minutter inden de talte igen. Grevinden saá til den anden Side ud over Sundet. "Hr. Hoff er vel blevet forelsket i Frøken Høg," sagde hun og vendte sig lige imod ham. "Det tror jeg ikke." "Og Betænkelighederne skyldes heller ikke ham?" William rystede paa Hovedet, som om det ikke var Umagen værd at svare.
Det varede længe, før jeg kunde finde paa nogen Plan; saa fik jeg en Idé og forlod atter Værelset og gik om til Bagsiden af Bygningen, idet jeg haabede, jeg skulde finde et Vindue, gennem hvilket jeg kunde se ind paa de nye Gæster, medens de sad ved Aftensmaaltidet; men det var lettere, opdagede jeg, at tænke paa saadant et Vindue end virkelig at finde det.
Festen varede i tre Dage; og den tredje Dags Aften drog Brudeparret til Ravnsholt.
"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.
Da Stykket var forbi, rejste William sig og gik hen i en Krog i Mørket. Det varede noget, inden nogen af dem talte, Nina sad med Hovedet støttet paa Armen og bed i sin Hæklenaals Elfenbensskaft. Hun sukkede et Par Gange, begyndte atter at hækle, men faldt igen i Tanker. William holdt Øje med hende fra Krogen, og da hun saá op, mødtes deres Blik.
Heldigvis kan jeg en Mængde udenad, og jeg holder meget af at spille, og jeg vilde være blevet ved med at spille for at faa Tiden til at gaa, men de sagde alle i Kor "Tak" efter hvert Stykke, og det forstyrrede mig. Det varede en Evighed, inden Hr. Montgomerie og Malcolm kom ind, og jeg kunde se, at Lady Katherine blev urolig.
Det varede noget før Fru Weldon var kommet saa meget til sig selv, at hun rigtig begreb hvorledes det hele hængte sammen; at hun virkelig var frelst, at det var Dick, lys levende om end svag og kraftløs, der laa foran hende, lænet imod Fætter Benedict og med Dingo for sine Fødder. "Dick, min kære Dreng, Dick er det virkelig dig?"
Et Sekund efter havde jeg forladt mit Værelse og skyndte mig ud i Gangen efter ham. Da jeg naaede Døren, stod jeg ubestemt og prøvede paa at opdage, hvor omtrent i Værelset Manden kunde være. Det varede ikke længe, før jeg hørte en gryntende Lyd fulgt af et halvhøjt Udbrud. Saa styrtede jeg ind i Værelset og hen til det Sted, hvor jeg vidste, at Nikola havde anbragt sin Seng.
Trægt vendte Kokke og Piger tilbage til deres Arbejde, mens Madam Martens gik op ad Bagtrappen hjem. Hun satte ikke mere sin Fod i Martens »Bygning«. Da Spenner havde skaffet Ro i Køkkenet, og han og Herluf kom op i Restaurationen, traf de Adolf: -Det varede, sagde Spenner, da han saa' ham. -Ellevehundrede, svarede Adolf blot. -Brillant brillant, sagde Spenner.
Dagens Ord