United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
De sidste Hoveder forsvandt under Vandet, der atter flød roligt og glitrende i Fakkelskæret. Intet Tegn efterlod det paa den Rædselsgerning, det var blevet benyttet til. Men under dets Overflade laa Ligene af de hundrede Ofre, der var omkommet til Kongen af Kazonndes Ære. De døde lever.
-Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist for tiende Gang, og løftede de lurende Øjne, mens Vandet fra Hanen løb ned over hans Hænder. -Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida: -Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren.
Kom nu, Clara! raabte hun og satte sig ned og gav sig til at plaske med Arme og Ben, saa Vandet sprøjtede og skummede rundt om hende. Frøken Mascani var nu ogsaa fuldstændig afklædt og stod og bandt omhyggeligt sit Lommetørklæde fast om sit Hoved. Saa gik hun hen og stak sin ene Fodspids i Vandet. Uh, sagde hun og gyste let det er koldt! Kom her ud! skreg Karen!
-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. -Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. -Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig Hænderne i Lommen. -Ja, det skulde man. De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen.
Og atter laa de to Gamle uden at røre sig søvnløse i det tavse Hus, hvor kun vandet rundt i Rørene sagte sukkede. Det var en Eftermiddag først i December, da Herluf kom hjem og fandt et Brev paa sit Bord. Udskriften var Gersters Haand, skønt den var saa flygtig og ulæselig, at han næppe kunde kende den, og Brevet selv var skrevet ulæseligere endnu. Der stod: Kære H.
Eichbaum var løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme.
Drengene havde lavet Glidebaner langs de store Grofter. Fru Berg og Tine gled Tine forrest. Fru Berg, hun lo og faldt; Tine satte afsted saa fejende og bred som en Fregat, der saettes paa Vandet. Saa gik de stille igen, mens Sneen knirkede under deres Fodder. Langt borte horte de over Marken Lyden af Violin og Flojte. -Det er hos Anders Lars' til Dansen, sagde Tine.
En anden Fremgangsmaade til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene under Vand og med en Kniv afskære den yderste Ende og først derefter hæve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig smaa spærrende Luft-propper i Stænglens Hulheder.
Det bliver saadan en mild Aften, Solen er ikke gaaet ned endnu, vedblev Mikkel. Han saa Ane Mette ind i Ansigtet. Hun lod Øjnene løbe ud over Aamundingen, og Mikkel sporede et flygtigt Liv i hendes blaa Øjne ja Mindet, Mindet om en anden Gang. Det kunde jeg gærne, svarede hun med et altfor mildt Tonefald, og hun saa endnu ud over Vandet i sine egne Tanker. Kom saa! udbrød Mikkel utaalmodig.
Det behøvede man ikke at bede ham om to Gange, han gik hen til sin Kamel, steg op paa den og med et kort Nik til mig red han hen ad Vejen. Saa snart han var forsvundet, gik jeg ned til Vandet og kaldte paa mine Mænd, for at de skulde komme over, hvilket de gjorde. Da de var kommet i Land, befalede jeg dem at følge mig; vi forlod saa Vadestedet og red i hurtig Skridtgang op ad Vejen.
Dagens Ord