United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Jeg tror ikke, jeg har nogen Venner," sagde jeg. "Jeg har været saa lidt ude men hvis De vil komme og besøge mig saa vil jeg være taknemlig." "Saa maa De regne mig som en af Deres faa Venner!" sagde hun. Intet kunde være saa sjældent eller saa sødt som hendes Smil. At tænke sig, at Papa kunde forlade denne Engel for Fru Carruthers Skyld! Mænd er sandelig uberegnelige!
Fru Canth raabte ham regelmæssigt ud et Par Gange i Timen og han blev saa funden bagved Fruen, som havde han været gemt i en Kjolefold hvorpaa Fru Canth sagde: -Naa, Manse, og nikkede til Afmønstring. Man hørte Korstemmerne ned oppefra. -Bevares. Fru Canth stod op: Tak. Hun rakte i stiv Arm Sodavandsglasset hen til Sundt: Djø, Børn.
Der havde været Tillid og berettiget Tillid til Bontoux's Foretagende, men den rent ud mirakuløse Stigning havde han og hans Banks Administration kunstig skabt. Under Kampen med de jødiske Bankierer, der dannede Konsortier for at fremtvinge Baisse paa "Union générale"'s Papirer, havde denne selv søgt at holde Kurserne ved strax at opkjøbe de af dens Aktier, der blev tilbudte.
Hun havde en dyb Altstemme, der ligesom bar Ordene længe og gav dem en ejendommelig Vægt, selv om det var ganske ligegyldige Ting, hun sagde. Hun gik med Hovedet bøjet og Armene i Muffen trykket fast ind mod sit Bryst. "Aa, han var ikke musikalsk, men nu her i Sorø hørte han aldrig Musik det var ogsaa derfor, han havde været saa uforskammet at gaa over i Kirken ..."
Han gik videre og kom i Nærheden af Hendes Naades Stol: -Hvor har Du været, Hvide? spurgte Hendes Naade, og hun strakte sin lidt fugtige Haand kærtegnende ud mod ham: -Jeg er altid saa bange, naar jeg ikke ser Dig. Hendes Naade slog Øjnene op mod Hans Excellence og han satte sig, brat, paa en Stol, med Armen over Hendes Naades Stoleryg: -Du har mange Gæster idag, sagde han. -Ja, min Ven.
Gamle Niels Jensenius synes, at Bjergningen var ganske ligetil naar #bare ikke# der havde været de to ældre Dampskibsvrag netop omtrent i Nærheden af, hvor Mispah laa og #saa# det uigennemtrængelige Mørke ... Man kan ikke fri sig for at gøre Sammenligninger mellem den Maade, hvorpaa Niels Jensenius anbringer sit beskedne »naar bare ikke« og saa det almindelige hypotetiske »hvis«, som vi kender fra sensationelle Avisreferater, hvor der er Tale om en Ulykke, som kunde være sket, #hvis# de og de heldigvis udeblevne Omstændigheder #var# indtrufne ... Men netop disse to gamle Vrag, for hvilke Redningsbaaden i Mørket aldeles ikke med Beregning kunde vare sig, gør Baadfolkenes Liv afhængig af en Fare, som #er# tilstede.
C. Bjerre, havde været særlig virksom. Han havde blandt Andet skrevet en Sang for Provsten, som jeg ikke kan lade være at meddele, da det er et af de allersmukkeste Minder, jeg har medbragt fra Regentsen . En fuldstændig Fremstilling heraf findes i det i den Anledning udgivne lille Mindeskrift "Regentslinden." Regentslinden. Kbhvn. 1885.
En Fejl ved Anvendelsen har været, at man næsten altid plantede for faa sammen af samme Art. Det er først naar adskillige sammenplantes, at de tiltrækker sig nogen Opmærksomhed; den Fejl begaas næsten aldrig med Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede.
Først tænkte jeg paa at liste mig bort, for jeg tvivlede ikke om, at hvis hun vilde være kommen, saa havde hun allerede været der. Men maaske var hun gaaet op for at hente noget til Kaffebordet, eller hun havde været forhindret, og de havde en Besked, en Hilsen til mig.
Det maa have været et mærkeligt Folk der er saa megen Dybde i deres Sagn og Skikke. Det er dem med "Lervognen" ... -Og Sakuntala.
Dagens Ord