United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. -De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene bruger vi til den nye Stald. -Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. -Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig tilfreds.
Men han ænsede hende ikke og fortsatte: Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han og paa Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu knoppes derude! Jens Oluf ... Jens Oluf ... ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev han Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen!
Den lille Student klinker privat med Pastoren. -De lille "røde" Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig? -Man kan have Agtelse for #Personerne#, siger den lille Blegnæse. -Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja ... Ja, Ungdommen maa jo ha'e no'et at kæmpe om, ser De, Frue.... Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger næsten i Armene paa Løjtnanten.
Han var kun syvogtyve Aar gammel, men følte sig, alt som Sygdommen skred frem, bitter og mistrøstig som en Olding, der ikke taaler at se Ungdommen gro og glædes omkring sig. I Skolen, hvor han før havde været elsket og forgudet af Børnene for sin forstaaende Munterheds Skyld, sad han nu tavs og haard og vogtede agtpaagivende paa en Overtrædelse for med Skadefryd at slaa ned over Synderen.
Hans Læber berørte næsten hendes Øre. Hurtig rejste hun sig fra sin Stol. Skal vi spadsere lidt rundt i Haven, mine Damer? spurgte hun højt Pastor Mascani, Deres Arm! Pastoren bukkede og bød hende Armen. De er saa tavs i Dag, Hr. Pastor? Men hun ventede ikke paa Svaret; hun drejede sig om mod Grev Scheele og sagde: De er nok saa god at være Vært for Ungdommen, Fætter!
-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. To gamle Herrer havde ogsaa set til. -Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et Ord at lægge ind; og Ida nikkede: -Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer.
-Og dejligt for Kate med Grønningen hun, som ri'er. Generalinden nikkede: -Hun ri'er superbt, sagde hun. Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: -Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. Søstrene talte om andre Ting. Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Fenger! Ja, jeg maa desværre bekjende, at jeg ikke er saa meget kirkelig, men jeg tror, at Minna og jeg ogsaa i den Henseende Ak Gud, ja! Ungdommen, ser De, da jeg var ung, det var akkurat det samme, da tænker man kun paa at more sig, naa, naar man blot ikke gjør noget Ondt! Jeg tænker dog ogsaa f.
Ikke at han vilde frakende Ungdommen Retten til at smykke sig med disse Prædikater; ingenlunde! Men netop i selve denne Uprøvethed og Uforsøgthed laa Grunden til hans Fataliteter. Thi værende til Stede i en blot nogenlunde kraftig Potens grænsede disse Egenskaber nær op til den Naivetet, der tangerer Begrebet Dumhed.
-Luft er for Ungdommen, sagde Konferensraaden: saa de kan føle Blodet rulle Ungdommen skal ha'e store Lunger og stærke Hjerter. Han nikkede: -Luk saa Dørene op. Ida lukkede Dørene op gennem de solfyldte Stuer: Tak, sagde Konferensraaden. Nu kunde han fra Etatsraadindens Stol sidde stille og se ind gennem alle de lyse Rum, han havde bygget og hvor han havde levet.
Dagens Ord