United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
Flyge bøjede sig med et pludseligt Sæt frem imod ham. "Jamen sæt nu sæt nu, jeg gav mig til at skrive et Værk om det og jeg saa aldrig fik Værket færdigt!" "Ja man vil jo naturligvis gerne have lidt Udbytte af det. Jo, det vil man. Ungdommen især. Det kan jeg saa godt forstaa." "Jeg synes ikke, man her kan tale om, hvad man gerne vil . For mig staar det saadan, at man maa have det, maa absolut.
Jeg henter kun min Hat, saa flyver jeg paa Kjærlighedens Vinger. Saae Baronen, hvor han straalede af Glæde? Ja, Ungdommen er lykkelig, den har Haabets og Fremtidens charmante Perspectiv foran sig; hvad har vi Andre? Baronen Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders Naade! og den skulde jeg mene, var vel saa god som Fremtiden.
"Ja forlovede Herrer kan det nok ikke nytte at komme til ... Min Svigersøn er ogsaa saa forfærdelig optagen af sin Kæreste," henvendte hun sig paany til Fru Ellis. "Det er Ungdommen, Fru Herding. Vi to gamle Koner er nok færdige med at gøre vores Lykke. Men det maa vi tilgive ham." "Ja, vi maa nok saa. Vi to holder sammen, lille Fru Ellis ..."
Hun er jo endnu ved Ungdommen, lille Hansine, smilede Fru Uldahl tilbage. Og for at forebygge al videre Tale om Fruen fra Hvidgaard, spurgte hun Har Hansine faaet Kaffe? Jo, mange Tak da ... Hvad maatte Hansine betale for den? Hi ja e, lo den Gamle En slap da ellers med to Hundrede Miljoner, hi, hi! Det var billigt! Skal Hansine ikke have en Kop til? Jo ... Penge kniber det jo ikke med i Dag!
Forpagteren begyndte nu at tale om, at det var paa Tide at tænke paa Hjemfarten, men med ligesaa stor Glæde vi vilde have modtaget dette Budskab for et Par Timer siden, ligesaa ukjært var det os nu, da Lystigheden var i fuld Gang, og jeg erklærede Forpagteren, at det hørte med til god gammel Skik og Brug, at Ungdommen ikke skiltes fra hverandre før efter en Dands.
Thi Ungdommen er bestandig ung, fordi den altid fødes paany, og naar vi falder, gaar andre frem til Sejr. Men endnu kan Sejren blive vor, naar vi vil, thi at ville er Hemmeligheden og Nøglen Han tog Glasset og holdt et Øjeblik den anden Haand mod sin Pande.
Den gamle Mand tænkte paa sin Barndom, den lykkelige Tid, da Livet kun er som at sidde og se Billeder i en stor, tyk Bog. Og fra Barndommen var han gledet ind i Ungdommen som alle andre og havde set Billederne blive levende og træde sig i Møde. Da havde han set, at Fjældet var grønt, Himlen blaa og Havet mørkt og alvorligt.
Men Moderen sad et Øjeblik: -Menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. -Stella, saa du taler. -Jo, det er sandt. For saa har Lidelserne altid givet dem en Slags Sjæl. Hun tav lidt: -Ungdommen har kun Blod. Det var, som var Moderen i et hemmeligt Oprør: -Jeg kan ikke glemme det Ansigt, hvor der intet var Hele Øen mødte til Begravelsen.
De to Gamle gik videre, og den ene sagde han havde Øreklapper langsomt og tydeligt: -Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. Den anden blev staaende lidt og saá efter Ida der var ogsaa noget ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne : -Ja, Ungdommen bli'er køn i Solen. Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida i store Galocher.
Det er en anden Visdom, som suser for dine Øren. Det unge Menneske rejste sig: -Farvel, Grandpapa, sagde han kun. -Er der ellers ingenting, Du har paa Hjerte? Hans Excellence rejste sig og gik hen til sit Chatol, om han lukkede op. Han skød en Brevpresser til Side og tog nogle Pengesedler, som han ikke talte: -Ungdommen maa have Penge, sagde han: -Farvel. -Farvel, Grandpapa. Den unge Mand gik.
Dagens Ord