United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sønnen havde hun ikke set; han var i Udlandet. -God Dag. Ellen strakte Haanden ud imod Legationssekretæren. Men hvor tør De egentlig komme her Hr. de Vilsac efter hvad De har sagt ... -Sagt, Fru Grevinde? -Ja sagt. Og Ulykken er, at jeg har faaet det at vide ligestrax ... det vil sige, noget om det. For jeg tror altid, at der er en Gnist af Sandhed i, hvad Folk fortæller.
Af Sorg unddrog han sig Menneskene og gik til Fjælds. Og for at glemme Ulykken gav han sig til at klatre op ad det ubestigelige Fjæld. Han vilde bringe sig selv i Livsfare for at glemme Tabet af sin Søn, sagde han. Og deraf har Fjældet siden faaet Navn. Ude paa Næsset staar der to Varder, der lige skimtes heroppefra. Dem byggede to Venner.
Han fandt ind i Frakkeærmet: -Eller vi fik slet ingen. -Men Ulykken er og Ulykken bliver og han talte sig hidsigere at Menneskene, de er kun nogle forfængelige Narre, som vil lade, som holdtes der Tugt blandt de Dyr, de er. Men der er ingen Tugt og der er ingen Orden paa deres Parringspladser . . . Byg enten flere Tugthuse eller riv dem ned, der findes, det var der endelig Mening i.
Ingen havde oplyst os om, at Befæstningen kun var halv færdig, og selv efter Ulykken blev der Intet gjort for at veilede Folkets Tanker. Der kom ingen Udtalelse fra Monrad, som dog ellers var Ordets Mand. I dets Sted snakkedes der i Krogene om Uoverensstemmelse imellem ham og Kongen og Generalerne.
Men Johanne rev sig løs og raabte, saa det klang i den stille, maanelyse Luft: Er der nogen af Jer maaske, der har været i Seng med sin egen Bror? ... Ulykken er ude efter ham! Ulykken er ude efter ham! vedblev hun og truede ind mod Gaarden. Men han hænger sig ikke, eller skyder sig, som de andre, der har ejet Havslunde.
Taarerne steg hende i Øjnene, saa stor var hendes Medfølelse med ham, og hun glemte ganske, at Ulykken ligesaa fuldt ramte baade hende og Børnene: Vi skal rejse fra Havslunde, Nils ... lød det saa Forvalter Larsen har været hos Kreditforeningen, og den har givet ham Medhold ... Gaarden er solgt. Til hvem? Til ... til Hans Henriksen fra Ravnsholt.
Der kommer jeg kjørende med Geheimeraadinden og hendes Søn op for Hovedtrappen, og saa er der ingen Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige! Baron! Ulykken er vel ikke større, end at den kan rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo netop gaaet herned for at see ud efter Vognen. Baronen . Saa skulde I have holdt bedre Udkig.
Han tabte Balancen, de hørte et Skrig, saá Legemet gennem Luften, og kvæstet laa Kammeraten i Manegen. To Timer efter var han død. Da Kisten paa Begravelsesdagen blev sænket i Jorden, stod alle Artisterne tavse rundt om Graven. En efter en gik de hen, og med ubevægelige Ansigter saá de stumme ned paa Kisten. Ulykken gjorde et stærkt Indtryk paa Giovanni.
Det varede ikke mange Minutter, inden en anden Regentsianer, der var bleven opmærksom derpaa, styrtede op og rev Flaget ned; men Ulykken var allerede sket. Bladene havde faaet Nys derom, og det blev berettet i den hadefuldeste Form, som om Regentsen var en Rede af Nihilister: "en Regentsianer havde stukket den røde Fane ud og det lige over for Regentsprovstens Vinduer."
Forsaavidt var Alt i sin Orden, thi der var jo Intet til Hinder for, at jeg næste Dag forlovede mig med Emmy, men Ulykken var, at jeg kunde ikke glemme Andrea Margrethe. Thi Andrea Margrethe besad dog et Liv og en Friskhed og Fornøielighed, hvori jeg stemte saa godt med hende. Saaledes skete det, at hver Gang Emmys Billed fremsteg for mine Tanker, saa kom Andrea Margrethes strax bagefter.
Dagens Ord