United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Har du Tandpine? -Hvad er der dog i Veien.... -Ingenting jeg tænkte bare paa noget. Og jeg gik, for ikke at gjøre hende urolig. Hjemme kunde jeg ikke være, og ude heller ikke. Jeg kunde gaa paa Gaden, tvinge mig til at læse paa Plakater, se ind ad Butiksruder og lige med et fo'r det i mig: Det er sket det er kommet.
Paa Amfiteatrets Bænke vred Kvinder deres Hænder. Staldmestrene brødes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk luk Buret! skreg der Tusinde. Løverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene brændte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Hænder. Da Kammeraterne slap ham, rørte han sig ikke.
Saa gik Stella og Børnene om i en hvileløs Skræk. En Dag blev han endnu længere ude end sædvanlig. Maden havde ventet en Time, Tjeneren havde fire Gange spurgt, om han turde rette an. Og hver Gang sagde Stella med den samme fremkunstlede Ligegyldighed, mens hun saá ned: "Byfogeden er jo ikke kommen, Jensen." William stod ved Vinduet, bag Gardinet.
Men alt andet har jeg holdt ude fra ham, netop for at han skulde blive, hvad Plato vilde kalde en Norm. Der er alting i ham, han er rigtig, han har Universet indvendig paa Hinderne . . . se nu paa ham! De traadte hen til Bænken, og Mikkel saa, at Carolus' Hoved var bleven mørkere, alle de bløde Valker var rosenrøde og havde hævet sig en Del. Han laa med lukkede Øjne.
»Jo det er jeg vis paa«, svarede jeg med stor Iver, thi jeg begyndte at komme i Hede, »i Studenterne boer Ungdomslivet og Ungdomsfriskheden, og fra dem skal det udbrede sig over hele Folket de danske Studenter, de kan, hvad de vil «, tilføjede jeg med stærkt Eftertryk, idet jeg tænkte paa det Forsæt, som jeg havde fattet ude paa Kirkegaarden, og hvori jeg nu var urokkelig.
Men saa stod da ogsaa Hjemmet. Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet: -Det var godt, det havde været Regningen fra Cohn at Charlotte saá, det var den. -Men Karl faldt nu virkelig til Ro maatte man haabe, ude paa sit Kontor. Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhæng. Hun havde et andet Udtryk, et mer fortænkt og ældre, naar hun saadan sad, arbejdende og alene.
Ude paa Pladsen bredte de unge Karle sig med taendte Piber i store Kredse, mens Pigerne endnu holdt sig indenfor Kirkegaardsporten i en undselig Klump.
Humlebierne dryssede ude over de fugtige Hængemoser, Vandtægen skrev paa Spejlet over de sorte Høller i Aaen. Det var Udødelighedens Dal. Hedebakkerne satte Panderne sammen om den paa begge Sider, Aaen listede sig vidtløftigt gennem den, og ovenover flød hvide Skyer med Flyvefødderne drivende under sig.
Derefter aabnede jeg to Knapper i min Frakke, saa at jeg hurtig kunde faa fat i Kejserens Brev, thi det var min faste Beslutning, naar alt Haab var ude, at sluge det og derefter dø med Sværdet i Haand. Jeg løsnede min lille krumme Sabel i Skeden og travede hen til det Sted, hvor de to Vedetter holdt.
Theodor Franz løb fra Kulissen op i Foyeren, ude af sig selv, mens han raabte: -Hvad vil de Folk, sagde han. Vil De sige mig, hvad de vil de Folk? Han plantede sig foran Herluf, der intet svarede og kun rystede paa Hovedet. Men Hr.
Dagens Ord