United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Alt havde faaet Præg af Søvnighed og Kjedsommelighed; jeg saae hen paa Præsten, han saae ud, som om han havde vaaget i de tre sidste Nætter; jeg saae hen paa Corpus Juris, han stod og bed sig i Underlæben, hvilket sandsynligvis var et Surrogat for at spjælke sine Øjne; jeg saae hen paa Gamle, han sad og nikkede med Hovedet, som om han slog Takt til Musiken.

Men i en Menneskealder var der ingen egentlig Stranding indtruffen paa Fanø, saa man var bleven tryg ... Og saa hænder der en Decemberaften det mærkelige, at et Langfarts-Skib, hjemmehørende i Fanø og delvis med Fanø-Besætning, strander paa den ellers saa ufarlige Kyst ret vesten for Nordby, blot et halvt hundrede Favne fra Stranden, lige ud for de store Hoteller.

Og lidt efter lidt begyndte han at høre og at lytte efter Replikkerne. Han hørte ude over Salen en underlig mumlende Susen, som holdt ham vaagen, som ræddede ham, og som gav ham Feber. Saa faldt det første Klap, den anden Salve, den tredje, de Spillende kom ud med straalende Ansigter, tog ham i Haanden og gratulerede ham. William blev igen rolig og ligegyldig.

Mølbom førte Ordet; og man rejste sig fra Bordet under en stille, tilfreds Munterhed, hvor man trykkede hinanden i begge Hænder, med lange velménte »Velbekomme« og saa gladmætte ud. -Pyh her er varmt, sagde Fru Canth, og slog Døren til det kønne Sovekammer op; hun havde lukket den før Bordet, da hun badede sit Ansigt med Eau de Cologne .

Vi kan høre den skubbe sig bedre til Rette. Dejligt at leve. Dejligt at holde af dig. Vore Hænder finder hinanden, og vi glider sammen Favn i Favn. Jeg elsker dig, Lis. Det er hen under Aften. Jeg gaar i Granskoven. Foran mig sniger en smal Sti sig bort i Mørket. Ud over den hænger brede Grene tunge af Regn. Sagte lister jeg mig fremad.

Marie hang, sovende, krumbøjet over Kurven i sit Skød. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai. -Hoho mine Dyr -Naa saa langsomt Og der blev stille som før. Bai vilde ha'e "en Opmuntring" og fik purret til Marie, til hun fandt en Portvinsflaske. -Vil I ha'e? sagde han. -Nej Tak, sagde Huus. -Det er s'gu Uret, Bai tog Flasken fra Munden.

Som en Agerhøne sent i Jagttiden var han altid »paa Foden«. Det var farligt for hans Helbred at slippe ham løs paa en fremmed Kyst, han gav sig øjeblikkelig paa Vej og sultede sig ud til det ukendte Hav paa den anden Side. For især var det Havet, der trak ham. Han følte Kvælningsfornemmelser, naar han nogle Maaneder ikke havde set Hav.

»De gamle Kæmpeviser, kan De virkelig dem?« »Ja dem kan vi rigtignok de lange Sommerdage, naar Emmy og jeg sidde ved vort Haandarbeide ude i Jasminlysthuset, lære vi dem udenad og synge dem. Vil De høre den om de syvogfirsindstyve, der droge ud fra Hald vi kan alle syvogfirsindstyve Vers eller vil De høre: Svend Vonved sidder i Bure eller Svend Feldings Vise

Naar vi hvilede ud, diskede han gjerne op med Anekdoter fra sin Studentertid eller fra Krigen, hvilke sidste iøvrigt gjerne var af forholdsvis fredelig Art. Ja, det skal De nok have Ret i, at det er en god Tobak, sagde han, idet han tændte sin Pibe efter Aftensmaden.

Aflange Kolonier, helst lagte saaledes, at deres Længdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis støder direkte op baade til Forkant og Bagkant, vil være at foretrække, idet Rabatten ellers let, set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa tværs.