United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men tal og ti ikke, eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."
Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
"Jeg troede sgu for Resten en Gang," blev Kihler ved, "at De gik paa Frierpoter her i Huset. De saa sgu saa brandfarlig ud, naar De her kom gaaende ind i Stuen om Aftenen med Hodet paa Siden og Konfirmationsbukserne paa. Men det var naturligvis ikke andet end Husvarme. Det kender vi jo nok, det er for Resten noget, man skal tage sig i Agt for."
"Da var det den rette Tid at resignere, nu Du skal til at begynde ..." William støttede Armene paa Bordet. Hoff troede, han smilede af Glæde. Huset begyndte at fyldes. Man hørte oppe paa Scenen nedefra Klapren med Sæder, der sloges op og i, Summen af Stemmer; de steg som en Bølge Op imod Fortæppet, I Orkestret stemte man Instrumenter.
-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt.... -Ikke en Gang at ha'e Følelse for Døden Dødens Have føj for Satan.... -Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang være i Fred paa Bænkene.... Huus kunde have slaaet ham. De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og øde. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte. Værtshuslarm trængte ud i Gaden.
Den unge Slægt, der har følt hans Velvillie og lært at se op til den alvorlige Tænker, den Slægt som har set hans utrættelige Nidkjærhed i sin Lærervirksomhed, der har set ham under Udøvelsen af sit Kald trodse Sygdom og Svaghed og set Kræfterne voxe under selve Pligtopfyldelsen, hvor man troede han maatte segne, den vil ogsaa offre hans Minde en taknemmelig Taare og lægge en Laurbærkrans paa hans Grav.
Hans Læber var kolde, hans Blik uden Ild; en Slaphed med sprungne Fjedre. Han troede ikke paa hendes Kærtegn, overbevistes ikke. Og hun vidste ikke, hvad der var kommet imellem dem. Men han saá, at han var blevet en Slave, mens han søgte. Fra et Barn var han blevet en Dreng. Han saá, at han aldrig havde været en Mand i denne Elskov, aldrig; at han havde været uformuende i denne Kærlighed.
Hun maatte vide Besked: hvor det skulde være og naar hun havde bestemt det. -Aa, jeg har villet det længe, sagde Ida, og hun begyndte at fortælle om Lejligheden og Møblerne, hun vilde have, og Betrækket, hun vilde vælge, fantaserende om alle de Ting, hun aldrig havde tænkt paa og hun troede selv, hun havde tænkt det længe. -Men i den store Stue vil jeg ha'e Læderbetræk paa Møblerne, sagde hun.
Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver. lenes gerninger 10
Dagens Ord