United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels? Niels . Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig. Baronen . Løb han fra dig? Niels . Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente? Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere?
Jeg gjorde, som han sagde, og gik tilbage til mit Værelse, hvor jeg ventede med al den Taalmodighed, jeg var Herre over. Hvorledes Nikola vidste, at der kom nogen for at hente os, kan jeg ikke sige, men saa meget er sikkert, at fem Minutter efter at han havde sagt det til mig, hørte jeg en Mand komme ned ad Trappen.
Den vilde dog overdøves, saa intet Øre kunde opfange dens Lyd. Han følte sig idag saa overflødig. Hansen-Maagerup udrettede med sine smaa Evner mere i Livet end han. Saa ubesmittet han var af Egennytte havde han dog fundet den lille Plads i Tilværelsen, hvor han kunde udrette noget ... ... Der lød Skridt op ad Trappen.
-Se Drengen, se Drengen, raabte Moderen, der vred sig af Latter paa sin Stol. Ude klaprede Børnenes Træsko paa Trappen. Skoledagen var endt. Moderen løb til Vinduet for at se. Nede paa den hvide Sne summede Ungerne og sloges: -Satan til Unger, sagde Degnen, der var kommet ind, og han slog paa Panden med Spidsen af sin Pibe, der var lidt skæv. -Aa, sagde Moderen: de ligner Lopper paa et Lagen.
Da jeg nærmede mig Trappen, glødede den mig ganske rigtig imøde fra Hjørnet af Stentrinnet. For den, der elsker den tydske Musik og hvem elsker ikke den! eie disse skyggefulde og vandrige »Grunde« en Stemningsrigdom, der kun kan udtrykkes musikalsk.
Herluf løb ind i Buffetrummet og ned ad Trappen forbi Buffetjomfruen, som stod rystende ved Gelænderet: -Tyv, raabte Madam Martens igen. -Hun har fundet det fordærvede Kød, sagde Jomfruen, hvis Tænder klaprede i Munden. Herluf gik ned. Midt i Køkkenet stod Hr.
Men han blev dog nappet i Farten. Gud-d, Deres Mand! sagde Fru Mascani og greb Hendes Naade i Armen. Baronen havde grebet Jakob bagfra om Livet og bar ham saaledes, trods hans rasende Modstand de seks-syv Trin op ad Trappen og ind i Raadstuens Forhal, hvis Dør Politibetjenten hurtig lukkede efter ham. Mængden stod lidt og betragtede den lukkede Dør. Saa spredte man sig.
-Saa gaar jeg da, sagde Ida og aabnede Døren til Gangen, hvor Morgenluften stærk og ny slog ind ad det aabnede Vindu. Ida løb op ad Trappen til sit Gavlkammer. Nøgleknippets Raslen lød som Lyden af et Sæt glade Smaaklokker, mens hun løb. Oppe i Værelset slog hun Vinduet op: saa friskt det var, og alle Havernes Buske skinnede. Hun blev staaende ved Vinduet og paa én Gang smilte hun.
En ung Dame med et Par Smaapiger havde taget Plads herude. Jeg tog en Tabouret ned fra Stablen, hyllede mig ind i Plaiden og satte mig ligeoverfor Trappen. Det friske, fugtige Lufttræk var mig behageligt, skjøndt det ofte førte et lille Bad med sig, hvis Draaber blev hængende i Plaidens Uld.
-Luk til Vænget, luk til Vænget, raabte Moderen. Hun lo højest, midt paa Trappen. Men Pokker tog en af de spættede. -Aa, hvor den sprang, sagde Moderen. Den sprang saa langt, med Halen ret i Vejret, at den først blev fanget oppe hos Sognefogden. Men naar Faderen kom hjem, var Stalddøren lukket og Gaarden laa atter som før. Men Moderen havde faaet Tandpine af at staa barhovedet paa Gaardstrappen.
Dagens Ord