United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nød det sammen under Hjørnelampen. Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og aabnede Vinduerne: for natgammel Røg var ubehagelig. ... Da Ida næste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til Kontoret. Ida havde næsten tænkt det.
Og Fru Berg fortalte og hun snakkede til Skovrideren, der horte paa og lo og satte sig ned midt i sin Seng. -Du saetter dig paa Tine , du saetter dig paa Tine , skreg Fru Berg, helt aandelos af Latter ... og Tine rog ud af Sengen, hojrod i Hovedet og med Graaden i Halsen, og lob ud af Stuen, ned ad Trappen, ligetil Skolen, og kom ikke i Skovridergaarden tre Dage, saa skamfuld var hun.
Man diskuterede højrøstet »Aftenen«, mens man gik op ad Trappen, og kom noget mat til Sæde i Stuerne, hvor lamperne havde oset, for at vente paa Aftensmaden.
Han stod paa Trappen, og hvis han havde været en af Staldkarlene, vilde han have kløet sig i Hovedet. Nu maa jeg standse og klæde mig paa. Jeg vil tage en sort Eftermiddagskjole paa, som jeg har. Hr. Carruthers skal se, at de ikke har lært mig at være gammeldags. Aften. Jeg synes, at Mænd er de rædsomste Skabninger; man kan ikke tro, hvad de siger, eller stole paa dem i fem Minutter!
Det hørte ikke til dem, der præsenterede sig ud mod Floden, men laa med sin Façade ud til det samme Torv, som hine fornemmere Brødre vendte Ryggen til, en aflang Plads, halvt overskygget af Kirken paa den østlige Kortside. Tolvslagene rungede netop ned fra dens Taarn, hvis smaa Teglsten tindrede som vaade Skjæl. En døsig Lygte oplyste Porthvælvingen. Paa Trappen var der allerede slukket.
"Frøken Travers hør " sagde han bønligt, men jeg gik videre op ad Trappen, og Lady Ver lagde sin Haand paa hans Arm og drog ham med sig ned, og da jeg kom op paa fjerde Sal, hørte jeg Gadedøren smække i. Nu er de borte, og jeg er alene. Mit lille Værelse er hyggeligt, og Ilden brænder klart.
Hun havde ingen hørt paa Trappen, da det bankede sagte paa Døren, to Slag, som de unge Mænd banker, der har været i Tjenesten, og hun fik lukket op. -Aa, det er Dem, sagde hun. Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjæl der saa mig, sagde han. -Men Frøken Helgesen sidder altid lige ved Døren, sagde Ida.
... Men jeg kan ikke taale at sidde alene, det véd han godt ... og det sagde Fru Willemoes ogsaa, da hun var her igaar, at det var en stor Skam af ham ... og saa sagde jeg det til ham, da han kom hjem, at hun havde sagt det ... og saa sagde han, at han vilde smide hende paa Hovedet ned ad Trappen, næste Gang hun kom; for hun skulde ikke gaa og sætte ondt mellem Ægtefolk, sagde han.
Men da han kom ud paa Trappen, opdagede han, at han havde glemt sine Handsker, han ringede paa, Professoren lukkede op. "Det var mine Handsker," sagde han. De gav sig begge til at lede, Professoren fandt dem paa en Stol: "Her er de." Og atter ventede disse to William og denne Mand, som havde bestemt over saa meget i hans Liv knogle Sekunder overfor hinanden paa et Ord, som ingen af dem talte.
Hun var begyndt at gaa til Præsten og skulde konfirmeres til November. Det var sent nok, siden hun allerede var fyldt de seksten Aar. Ellen og Mademoiselle læste i Havestuen. Ellen var kommen ned før Timen og sad ude paa Trappen paa Trinet og stirrede ud i Sollyset.
Dagens Ord