United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
Porten lukkede sig straks efter ham igen, og de hørte ham ride over den ydre Gaard og dundre ud paa Vindebroen. Da der var bleven stille i Gaarden, vendte Kongen sig paa Trappen for at gaa ind. Han stod og sagde noget til sig selv. Da fik han Øje paa Jakob og Ide. Hvad er I for to? spurgte han og gik ned fra Trappen med Blikket rettet gennemtrængende paa dem.
Opad hele Trappen, frem bag Gelænderet, saa' man Hoved ved Hoved, Damernes brogede Liv og Herrernes hvide Bryst ved Enden af Versene lo de og applauderede. Andersen svingede Glasset med den gode ranede Vin: -Dacapo dacapo, raabte han. -Et ægte Stykke København, Frue, sagde Redaktøren, som stod forrest i Døren, komplimenterende til Fru Gravesen.
Mængden brød ud af alle Porte, skyllede Liv og Støj ned over Trappen og frem over Gaden gennem Strandstræde trallede Række efter Række. Ude paa Kongens Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige Øer, hvor de muntre Sporvogne brød ud og svingede bort hver sin Vej, frem ad Sporene. Saa delte Støjen sig ind i Gadernes store, ventende Gab.
Han saa' alt, Buddene og Kunderne og Assistenterne og Trappen, med en urimelig Tydelighed og vidste slet ikke, hvad han saa'. Adolfs Ansigt var fortrukket og hvidt som Kalk, og der stod Kellnere rundtomkring. -Ja, sagde han blot og satte sig. Der blev bragt Direktøren Kognak at holde ved Tænderne.
Jeg holdt et Pengestykke i Haanden, som vi havde aftalt, forlod saa Værelset og gik op ad Trappen, medens Nikola fulgte et lille Stykke bag efter mig, men holdt sig i Skyggen. Da jeg kom til Døren, bankede jeg paa den, og den blev straks aabnet. Der stod to Mænd paa hver Side af den, og medens jeg gik forbi, sørgede jeg for, at Manden til højre saá, at jeg havde et Pengestykke i Haanden.
Jeg satte Violerne i Brystet saadan ganske tilfældigt, passede paa, at mit Haar krøllede lige saa stærkt som sædvanligt, men dog ikke for balstyrigt til at se tækkeligt ud, og saa, akkurat i det rigtige Øjeblik, begyndte jeg at gaa ned ad Trappen. Dèr stod Hr. Carruthers i Vestibulen. En høj Mand, der saá forfærdelig godt ud, med et glatraget Ansigt og Træk som skaarne ud i Sten.
Jeg er overbevist om, at min høje Herre er én af dem, der er Herre over Liv og Død. Hvis min høje Herre vil følge sin Tjener, skal der blive sørget for hans Bekvemmelighed." Medens han talte, famlede han sig frem henimod Trappen, ad hvilken han var kommet ind i Hallen. Nikola gav mig Tegn til at følge, og vi gik saa op til et Værelse oven over.
Naar han kom hjem fra den lille Kjøretur, som Lægen havde foreskrevet ham, tillod han ikke Andre at hjælpe ham op ad de besværlige Trapper; han vilde hjælpe sig selv. Han satte sig paa det nederste Trin af Trappen og flyttede sig derfra op paa det næstnederste o. s. v., saa at han kom siddende og baglænds op til sin Bolig paa 2. Sal. Børnene have bevaret Venskabsforholdet til mig og mit Hus.
Theodor Franz's Røst helt ud paa Trappen, og da han aabnede Døren, saa' han Impressarioen, der under afgørende Forhandlinger fik nogle pludselige og højst besynderlige Ghetto-bevægelser, der lod Hatten ryge bagaf og lod Næsen blive betænkelig som til Opbrud: -Mine Herrer, sagde han med genvunden Værdighed, en Patti synger ikke paa Kredit. Hr.
Dagens Ord