United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ravnen tog først fat og tegnede Ømmerten sort med smukke hvide Mønstre. Ømmerten, som syntes, at det var smukt, gjorde Gengæld og tegnede Ravnens Dragt ganske som sin egen. Men da blev Ravnen vred og fandt sit Mønster hæsligt; og Ømmerten, som blev ærgerlig over Ravnens Vrøvl, klattede den sort over det hele. Ser du, saaledes gik det til, at Ravnen blev sort.
Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig. Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
Han holdt inde, rev Lommetørklædet op af Lommen og hulkede. Hoff stod ved Siden af, han lagde blidt sin Haand paa hans Haar og glattede det. William tog Hovedet bort, som om Haanden tyngede ham. "Nej, ingen tror paa mig," hviskede han. "Men i Himlens Navn, saa tag fat, Menneske, og tving dem til det." Hoff kæmpede med sin Bevægelse og gik over mod Flygelet.
Mængden havde ondt ved at tilegne sig hans ideale Syn paa Kunsten, og naar han opfordrede til ihærdigt og selvstændigt Arbeide og revsede Udskeielser, kaldte man det Ensidighed og Partiskhed. De Kunstnere, der med Rette eller Urette mente, at Bebreidelserne gjaldt dem, kaldte ham en ildesindet Kritiker og dømte ham som den, der tog Brødet ud af Munden paa dem; man skulde jo dog leve af sin Kunst.
Hun var høj og mager og helt i Sort. -At Du huskede mig idag, sagde hun og tog begge hans Hænder. -Min Pige, sagde Excellencen: jeg har ikke saa meget at huske mer. -Du husker alle, sagde hun og beholdt hans Hænder, mens hun satte sig. -Eller ingen, sagde Hans Excellence. Der var tavst en lille Stund. Fru Urne havde vist ikke hørt, hvad han havde sagt.
»Ved Hjælp af »Jeppe paa Bjerget«. Jeg gik hen til ham, tog Biblen og de andre Skrifter fra ham og sagde, at nu kunde han til en Forandring læse »Jeppe paa Bjerget«. Manden saae jo noget forbauset paa mig, men da han har stor Respect for mig, adlød han.
Hun bragte Praestekjolen ud til den ventende Vogn, men Koretojet kunde ikke komme frem. Det var intet Tog mer, det var blevet en kaempende Stimmel mellem Kroen og Skolen. Vognene sank i det fodhoje Mudder og Hestene stansede skaelvende og blindede. Familjevis kaempede Menneskene sig frem.
Kun Drengens tætklippede Hoved stak op af Vandet: -Herre Jesus, han ligner en Sælhund. Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede. -Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget. Tine tog et Tag i Drengen, saa han vrælede ved det. Moderen fløj fra Flage til Flage, mens hun slog med Armene som en Fugl, der sætter i at flyve. Karlene og Røgteren kom ud at se paa.
Det er en Theori men har han Evnen til at opleve saa tror jeg paa ham. Og den anden?" "Ja han synes jo Aladdin er det dejligste." Hoff gik rundt og stillede Stolene tilrette. William tog sin Frakke paa. "Og saa Du selv," sagde Hoff, mens de stod med hinanden i Haanden ... Der gik en Trækning over Williams Ansigt: "Aa jeg er Chef for et Fallitbo ..." "Men hvorfor vil Du gaa fallit, William?"
Da Giovanni stod paa Trappen og saá det røde Bur inde i Manegens Lys og den mørke Krans af Mennesker rundt om, tog han haardt om Gelænderet. Det var, som om alt Blodet i ham vilde standse sit Løb med ét. -Giovanni, sagde Batty nede fra. Kommer Du. Giovanni gik ned, og de ventede ved Siden af hinanden. Slapt faldt Armen tilbage.
Dagens Ord