United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du skae se, æ Glæde ve' saaen et lell Væsen lieveller. Hvae ka'et nytt? Du skae se, de' goer nok, naar vi bar' regte stræver begg to. Hvorfor skue vi saa ekk faa et Hjem som alle de ander' ... Uh, kae arbede for ti, Sievald, naar ved, hvad de' gæller. Det er næsten, som om hendes Stemme skælver af Glæde. Du elsker jut'te.

Derpaa fulgte tre Karle med Høstleer, som de hvæssede, saa godt det lod sig gøre, i Takt til «Den tapre Landsoldat», der spilledes med fuld Kraft af Orkestret. Og saa kom den lange Hale af smilende, forventningsfulde Gæster, Mænd, Koner, Piger og Børn, to og to med hinanden under Armen eller i Haanden, som det nu bedst kunde falde sig.

Jeg havde en Mistanke om, at de begge to eller En af dem vilde komme tilbage fra Pirna. Aftentoget brusede ind, og jeg saae Stephensens Ansigt i et Coupee-Vindue. Han steg ud alene. Jeg styrtede hen imod ham. Hvor er Minna? Stephensen saae koldt paa mig, som om han vilde frabede sig uvedkommende Forespørgsler. Men han betænkte sig. De har Ret, Hr. Fenger, De bør vide det. Hun er paa Sonnenstein.

Vi havde dem alle bjerget saa nær som to og saa Anton, da laa vi saa dybt med Baaden, at det saa' helt farligt ud for os. »Int flèrkommanderede A. Det gjorde ondt at sige de Ord, men A var nødt til det. »Vi kommer ud igenraabte A, idet vi lagde fra Siden. Men Anton blev helt fortvivlet og gav et langt Spring og naaede ved et Guds Under ombord i Baaden hos os.

Og den ældste af de to, en Olding, hvis Skæg er lige saa langt som hans hvide Lokker, der falder ham helt ned over Ryggen, taler til ham: „Ser du disse Mennesker derude. Der findes gode og onde imellem hinanden; dem skal du lede paa deres Gang her i Livet.“ Og saa giver den gamle ham en stor Bog, Biblen, med de Ord: „Af den skal du, og siden de andre, lære!“ Og den gamle forsvinder.

Hendes Hænder greb saa sikkert og rapt, var de end smaa og svage at se til ... Flyge kunde ikke lade være at gøre hende en Slags Undskyldning for Striden før. Han vidste ikke hvorfor, men han syntes pludselig, det var hende, han først og fremmest skyldte en saadan. "Hvad mon De egentlig mener om os to?" sagde han.

To Aar senere besøgte jeg Professor Studemund i Strassburg, med hvem jeg ønskede at drøfte et Par Spørgsmaal vedrørende Plautus. Hans første Ord til mig var: "Sprechen Sie Deutsch oder Französisch?" Jeg svarede, at naar jeg besøgte en Tysker i hans Hjem, talte jeg Tysk, men besøgte han mig i Danmark, vilde jeg bede ham at tale et andet Sprog.

De føler sig næppe skuffede; noget saa Feagtigt har de aldrig kunnet drømme. Hôtel Continental er paa disse Balaftener et veritabelt Eventyrslot. Tre mægtige Sale, der kan rumme to, tre hundrede Par hver, er viede til Dandsen.

Paa Væggen bag de ophidsede Damer flød deres hidsige og store Skygger sprællemandsmæssigt ud og ind. Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa langt borte fra som fra en fjern Verden.... Indtil Frøken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen: det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhængighed.

Men Qvam fulgte med ind i Køkkenet: Naa, her er rigtig Søndag, sagde han og satte sig ved Skorstenen. -Nej, her er Lørdag, sagde Ida og lo. Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saá til. -Véd De hvad, Frøken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... Ida var færdig i Køkkenet. Men Frøken Krohn maatte alligevel blive hele Vagten: for Ida skulde to Ærinder ud at købe.