United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men sig mig: Har De forhørt, om nogen har været her i Deres Værelse, mens De var borte?« »Jeg har spurgt Tjeneren. Han siger, han var beskæftiget herude i Forstuen.« »Ja saa ...« Den gamle Herre saa skarpt paa Detektiven: »De tror da ikke, min Tjener Philip har en Finger med i Spillet?« »Aa nej. Men #har# han været i Forstuen, maa han dog have lagt Mærke til, om nogen er gaaet herind i Værelset.
-Jeg véd det, sagde Hans Excellence igen. Ved den aabnede Dør ventede Kammertjeneren. -Godaften, Deres Excellence, sagde han og hans Stemme rystede. Han havde tjent i Huset i tyve Aar. -Tag Pelsen, sagde Hans Excellence. Og han rev den selv af, saa den faldt paa Gulvet som en tung Sæk. før Tjeneren kunde gribe den. -Hæng den op, sagde Hans Excellence.
Jeg kommer lige derfra. Aa, hun er vist frygtelig snedig.« Detektiven rejste sig. »Ja ja jeg skal komme ud paa Villaen, saa snart jeg faar Tid. Maaske vil De møde mig derude.« »Ja jo, det skal jeg. Tak, skal De have!« Og saa gik han. Tjeneren havde næppe lukket den forvirrede unge Greve ud, da han meldte Detektiven nyt Besøg. Det var en Herre, som nægtede at opgive Tjeneren sit Navn.
Ja, er det ikke forfærdeligt, jeg hørte, at Kammerjomfru Petersen var nede hos Tjeneren, jeg kunde kende hende paa Stemmen; hun græd og jamrede, og han skændte paa hende. Det kan jo gerne være, at de er Kærester, men jeg synes ikke, man skal gøre saadan noget. Du maa ikke blive vred, kære Moder, over, at jeg fortæller Dig det, men nogen maa jeg jo tale med.
Tjeneren kom ind og, idet han bøjede sit armeniske Hoved meldte han, at Fru Marschalindens Vogn var kommen; og Fru Harriette spurgte Moderen, om hun ikke vilde køre med: hun skulde kun gøre et Par Visiter. -Ja, saa kan jeg blive siddende i Vognen, sagde Moderen, og de gik ind i Stuerne for at sige Farvel.
Derpaa forlod jeg igen Huset sammen med Tjeneren, der ventede ved Porten, og gik tilbage til den Villa, hvor jeg var blevet narret af Nikola for en Times Tid siden. Det var længe efter Midnat, da jeg ankom der, men jeg var ikke Spor af træt. Vor Tur forekom mig saa spændende, at jeg ikke tænkte paa noget andet.
Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt. Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."
I det samme løftede en Damehaand Forhænget til Side, og Grevinde Hatzfeldt kom Frem paa Tærskelen. Tjeneren gik. Grevinden saá et Øjeblik paa William, der stod og undersøgte Gulvtæppet og krammede sin Handske. "Saa kommer De da endelig," sagde hun og rakte ham Haanden, mens hun slap Portièren. "Hvad skriver vi idag?" De kom ind i Kabinettet.
Og Enkebaronessen knejsede med Hovedet, saa Krøllerne hoppede. Skal vi saa ønske Velbekomme! sagde hun og skød Stolen haardt tilbage. Ved denne Lyd viste Tjeneren sig og aabnede Fløjdørene. Og Baronen bød med et ceremonielt Buk sin Moder og sin Kone Armen og førte dem ud. Samme Dags Aften henad ti. Enkebaronessen har trukket sig tilbage til sine Værelser i Fløjen bag Riddersalen.
Saa læste jeg det igennem, og det lød affektert og dumt men med Tjeneren ventende der ude i Gangen og Véronique vimsende ud og ind af mit Soveværelse og Tjeneren, der bragte min Middag op, kunde jeg ikke blive ved med at rive Breve itu og skrive andre, det saá alt for forvirret ud, saa det blev puttet i en Konvolut.
Dagens Ord