United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Nu ka' man da "fatte" ham, sagde Tinka om Berg, da han var gaaet: De Mandfolk faar Skik paa sig, du, i Krigstid. -Men Smuds bringer de med sig allevegne, sagde hun og slog til Sengetaeppet, hvor Skovrideren havde siddet. Tine tog et Brev fra Fru Berg op af Lommen. Hun laeste dem saa urolig og flygtig nu, naar de kom, hun ligesom floj bare hen over hver anden Linje.
Tinka og Gusta svarede ikke, men drejede kun Hovedet om mod den hvide Baare. Sofie graed en Tid, mens hun loftede Lagenet fra det stille Ansigt. Saa gik hun rundt om Sengen og eftersaa laenge "Klaedningen". -Saa ska' der Lagener over det Hele? sagde hun hviskende. Men de svarede hende ikke.
Det var saadan et Dusin Lieutenantsojne, der ligesom altid hang ved dem: Hvorfor ska' man ikke la' dem? sagde Tinka og skuttede sig. Hun lod dem ganske gavmildt kysse sig vaek bag Dorene. -Ja, idag skal det vaere , Jomfru Bolling, sagde den ene Kaptejn og fik rejst sig af Sengen. -Ja Klokken seks vel? sagde Tine og smilte med et, som hun stod.
Madam Bolling rejste sig langsomt fra sin Datter, hun forstod slet ikke. Saa sagde hun: "Bispen" og begyndte at ryste. Benene vilde naeppe baere hende ind i Sovekamret til Tinka: Hun kunde ikke se ham hun kunde ikke se ham ... nej.... Men hun maatte jo: Det var Bispen . Og hun maatte have sin sorte Kappe paa....
Hun var bange for hver eneste. Ja, ja, saa maa der ta'es den store Kande ... ja, den store Kande ... aa, gor De det ... Og Sondagskopperne ... ja, gor De det. Madam Bolling var saa angst for Praesterne. -Tinka, sagde hun og tog hende til en Side, mens hun saa paa hende med sine smaa Ojne, der snart ikke var Ojne mer: -Hvad har de talt ? spurgte hun saa angst og skraemt.
Krohold er der jo allevegne, sagde hun: men hos Jer er der lystigst. -Ja, sagde Sofie, hvem Tine og Tinka traf sammen med en Sergeant i Bryggersdoren: En gaar og ta'er 'en med Ro nu. Skytset ska'er ikke Vaerkerne ... Sofie blev frygtelig smittet med tvivlsomme Vittigheder i Sergeantstuen. Tinka lo himmelhojt ad Vittigheden og slog sig ned i Tines Kammer.
Forst blev han staaende i Doren, laenge laenet til Karmen og rygende; indtil Tine sagde, med bojet Hoved: -Men vil Skovrideren dog ikke sidde? og rejste sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeoverfor, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende, sagde han. Det var Tinka og ham, der talte og mest ham.
Begge Madammer stod tause og saa hen for sig inde slog Tinka leende Doren i for Naesen af et Par Lieutenanter. Ude paa Pladsen begyndte Solen saa smaat at gaa bort. Nogle Artillerister red deres Heste tilvands ved Kaeret i snavsede Trojer. Madam Bolling gik hjem til sit.
Men vi gaar alle om alle om i dette her og blir helt sanselose, sagde hun. -Ja, sagde Madam Henrichsen, der var inde i sin Tankegang og stadig havde Oret efter Tinka i Gaestestuen; iaar gaar der Skaar i no'en skore Potter.
-At taenke sig, der er saa kort der ud, sagde Berg; der havde vaeret en lille Stilhed: -Hvor her er Fred, sagde han og saa rundt i det lille Kammer. -Ja, her er rart , sagde Tinka og slog Haenderne mod sit Skort. Berg rejste sig igen, men blev atter staaende laenge i Doren, for han gik.
Dagens Ord