United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men han klavrede op, klamrende sig til Trinene, talende uafladeligt, mens Klokkerne over dem rungede dumpt, gennem Larm og Storm. Regnen slog som Hagl mod alle Luger. -Tinka, pas paa, pas paa. Bolling vaklede i Morket og de vilde gribe ham. Men saa var han oppe og de ogsaa paa det faste Loft. -Lugerne maa op, Lugerne maa vi ha'e op! Bolling rev i Lugerne, og Tine sled dem op.
De tre Gaardkoner, der om Sondagen drak Kaffe i Skolen, gik tause og stive op ad Trappen. De blev uden at sige et Ord i den forreste Stue, til Tinka kom, og de avancerede ind omkring Liget i Gaasegang, gravitetiske og tause. De graed ikke, men saa kun ud, som maalte de Vaeggene, til de vendte tilbage til den forreste Stue, hvor de satte sig i Rad. De havde ikke bevaeget en Mine.
Tinka og Pigerne maatte vende sig bort nu og da naar de Saarede takkende trykkede deres Haender. Langsomt drog saa Toget frem over Pladsen; laedskede for en Stund, sad og laa de Saarede roligt. Madam Bolling var igen gaaet op. Hun stod ved Siden af Bolling i det aabne Vindu. De unge Liv de unge Liv, sagde hun og fulgte med Ojnene den sidste Vogn, som langsomt bojede bort.
-Nej ... jeg kommer vel ned.... Der var kommet som en hastig Rodme over begges Ansigter; det kom der let nu, naar de talte med hinanden, ligesom sagtere, noget sky og helst, naar Tredjemand var tilstede. Tak , sagde Berg kun kort og gik ned, over Pladsen. Tine var indenom i Kroen for at tage Tinka med, da hun gik. -Jeg kommer gerne, min Pige, sagde Tinka og tog Sjal paa sig.
Tinka kom ind og satte sig midt i Sengen; et Par Knapper i Kjolelivet fik hun op og pustede, mens hun snakkede og spurgte. Tine svarede med tankelose "Ja", mens Munden knap stod paa Tinka. Saa sagde hun med et og tog ikke Ojnene fra det braendende Lys: -Tinka kunde du kunde du ikke nok se til hernede?
Hun sad hele Tiden, mens Præsten var paa Prædikestolen, og sagde: "Saa, du Gamle", og kneb i Armen.... Ja Thora Berg førte an til Galskaber. Om Aftenen fløj der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas Ruder.... Og de hørte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden. -Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har været hos Borgmesterens.
-Mo'er, tag Lygten og gaa foran, sagde Tine. Madam Bolling fik Lygten, Hun var bleg og stiv som i Krampe, mens hun tog den. Stigen stod for dem, op i Morket. Dens Trin var altfor hoje mellem dem laa Natten, som vilde den sluge dem. -Gaa bagest, sagde Tine til Tinka. De gik bagest, for at gribe Bolling, om han faldt.
Han fortalte naesten altid om sin Ungdom nu: om da han var paa Skolen og da han blev Lieutenant om "de forste Aar", "de glade Dage", sagde han. -Da man folte det raske Hjerte banke, Hr. Skovrider, sagde Tinka og gav sig selv et antageligt Rap til venstre. Og Berg lo og blev ved at fortaelle.
Hun taenkte ikke mer paa at afdaekke det lille Bord og ikke paa at tage Dugen af, der skinnede ved Siden af hendes Seng hun saa det ikke mer: hendes Liv hang kun i magtlos at vente. Det slog et Par Dask paa Doren. Det var Tinka, der kom bralrende ind. -Min Pige, sagde hun, jeg vilde dog se, om Huset stod endnu jeg kommer fra Per Eriks'. Tine nikkede kun, hun kunde ikke have talt.
-Ja hvor? hvor? gentog Madam Bolling forvirret og hun fortalte, tonlost, gentagende samme Ord, i Saetninger uden Mening: -At hun var der ikke at hun var gaaet op iaftes og var der ikke hun vilde sove deroppe iaftes og nu var hun der ikke nu var hun der ikke ... -Saa er hun i Skovridergaarden, sagde Tinka og rev Sjalet om sig; hun rystede over hele Kroppen.
Dagens Ord