United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.

Anna-Lise bragte hende Mælk. Hendes Højhed tømte Glasset og blev holdende foran Døren. Tankeløs saa hun paa det skummende Hjul. Hun fo'r let sammen, og rakte Glasset tilbage til Anna-Lise: -Hvor De er bleg, sagde hun. Er De syg? Det slog hende, hvor Anna-Lise var blevet bleg og mager. Hun hørte ikke Anna-Lises Svar. Hun saa igen paa det skummende Vand om Hjulet.

De spiller en hel Del Bridge om Eftermiddagen, og det morer mig lidt at tale med den Herre, som sidder over, og faa ham til ikke at have Lyst til at gaa tilbage til Spillebordet igen. Jeg lærer en Masse Ting. Aften. Hr. Carruthers kom og gjorde Visit i Eftermiddag. Han var det sidste Menneske, jeg ventede at se, da jeg gik ind i Dagligstuen efter Lunch for at vente paa Lady Ver.

Og mens Ida syslede, lød atter kun to Syges Stønnen fra Salen og Herren fra "A"'s Skridt over Gulvet. Nøglerne lød i Døren til Kvinderne. Det var Qvam, der vendte tilbage. -Her er mat, sagde han. -Ja, sagde Ida; det var, som hun selv ikke rigtig kunde eller turde vaagne. Og de maa egentlig hellere larme, sagde Qvam: for sløver de, minder her li'egodt forbandet om Underverdenen.

Hvis denne Formodning er rigtig, og hvis denne Hund virkelig har tilhørt ham, kan man jo antage, at Dyret har søgt tilbage til Kysten, hvor saa 'Waldeck's Kaptajn fandt den." "Det er ogsaa kedsommeligt," sagde Dick Sand, som havde hørt paa Kaptajnens Bemærkninger, "at Dingo ikke selv kan fortælle os, hvorledes den har lært disse to Bogstaver at kende, og hvorfor den altid knurrer ad Kokken."

Herluf gik tilbage i Kontoret; de to Malere var allerede gaaet.

Men Konferentsraaden holdt de Herrer tilbage: Hva', raabte Excellencen, hva' sier han? er der mere? han var højst misfornøjet. -Ja, Excellence, raabte Konferensraaden: der var en Meddelelse endnu. De Herrer satte sig, ret surmulende, og kun Konferentsraaden blev staaende foran sin Stol, støttet til Bordet: -Det er foreløbig kun, sagde han, en kort Meddelelse, jeg kan gøre de Herrer.

Til disse »Promenader« kom hun bestandig tilbage, idet hun roede om i Luften med sine snavsede Labber, for at antyde deres overordentlige Udbredelse, og idelig gjentog Ordene: »da'rim und dort'nim«. Enden paa det blev, at vi mødtes paa Halvveien. Hun lovede, at Alt skulde være fix og færdig, naar jeg kom otte Dage senere, ved Feriens Begyndelse.

Konferentsraad Hein var blevet et Øjeblik tilbage i Bankraads-Salen. Nu gik han ad Vindeltrappen ned i det store Forretningslokale i Stuen.

Og som Vinteren skred frem, voksede ogsaa Nøden; man kunde til sidst ikke længere nøjes med de selvdøde; de stærkere myrdede dem, som savnede Kræfter til Forsvar. Men da Menneskene havde lidt, og de fleste var døde, standsede Kulden, og Sommeren kom og frelste dem, der var tilbage.