United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var unge Studenter imellem, der var gamle, underlig jordslaaede Autodidakter, og der var unge Piger, der vilde laane Billedværker ... Dem var det morsomt at skræmme og imponere. Naar man saa paa dem med et eget lærd, dødt misbilligende Blik, kunde deres Forlegenhed stige til en selvudslettende Højde. Men der var ogsaa dem, der kom skridtende ind med en vis uindviet Fripostighed.
Var Kaffen paa Bordet, kom Jomfru Stine ind i et Nu og satte sig ved Døren paa en af de tre Mahognistole med rigtige Sæder de andre Genstande til at sidde paa var mere skrøbelige, med Fletrygge for hun satte sig haardt og maatte have noget under sig. Hun slugte Kaffen og var ude igen. Fra Kagefadet var der altid forsvundet nogle Kranse. Hun uddelte dem som Belønning i Syskolen.
" Du côté de la Seine ", er i de ni Tilfælde af ti Maalet for Landpartiet, Pariserne nærer en ganske umaadelig Kjærlighed til Seinen; deres Passion for den er næsten meer endnu, den er et Slags Kultus, de tilbeder den, som Brahminerne tilbeder deres Ganges, Alene Ordet Seinen faaer deres Hjerte til at vibrere. Det er som Alt, hvad de elsker ved deres skjønne Land, ligger bundet i dens Flodseng.
Det er gammel Skik at drikke sig en Dram og en Taar Øl oven paa Tørnen; saa kan der tit staa en Snes Fiskere i Butikken hen langs Disken eller placeret paa Sæbebaljer, Saltkasser og Ærtetønder, og rask gaar da Snakken om Fangsten: hvor mange Snese de fik til Salg og hvormange Undermaalsfisk til egen Fortæring, hvor mange Dræt de drog og om de har haft Vaaddet i Hold paa gamle Vrag paa Havbunden, »Hætter«, som de kalder dem.
Folk, der ikke har læst noget, har i Reglen en meget bedre Forstand end vi andre." "Tror De det?" "Ja, det kan jeg forsikre Dem. De Mennesker, man kalder dannede de er det ikke, fordi de har læst og lært noget, men fordi de har faaet Lov at leve i et vist Velvære. De har ikke været nødt til at krympe sig for alle mulige aandsfortærende Hensyn det er det hele.
Hun vilde derfor, at vi skulde slaae os lidt til Taals; det kunde ikke vare længe, før man bemærkede vor Fraværelse inde i Dagligstuen, og da vilde enten Præstekonen eller Emmy eller en af mine Brødre komme ud for at søge efter os, og da kunde vi kalde en af dem til for at aabne Døren.
Nedkastningen i Vandet af Adonisdukken og Adonishaverne har magisk Hensigt; man vil derved skaffe sig Regn nok til næste Aars Afgrøde. =Nordisk Parallel.= I nordisk Mythologi fortælles om Kong Skjold, at han som lille Barn kom ene paa et fremmed Skib uden Styrmand fra ukendte Egne; han blev Landets Konge og drog senere atter bort paa samme Maade, som han var kommet.
Om en halv Time kommer Munken med vort sidste Maaltid. Han stiller Skaalen paa Gulvet derovre og vender saa Dem Ryggen, medens han sætter Faklen i Ringen der henne paa Væggen. Vi vil have en Svamp, som jeg har her, gennemtrukket med et bedøvende Middel parat til ham, og saa snart han vender sig om, griber jeg ham i Struben, medens De fører Svampen til hans Næse.
Portier'en havde vist Konferensraaden ind i Konversationssalen, hvor han havde glemt ham for et saare muntert Selskab med Brodersen og Blom i Spidsen der havde spist en god Frokost, og som nu her vilde spise godt til Middag. Konferensraaden var kommen saa halvt om halvt for Prioriteten, den anden Prioritet i »Victoria« og alt dets Iventarium.
Man satte et lille Fad for dem, for at de kunde spise. „Aa, spis det endelig ikke op;“ bad de, „vi har haft det i mange, mange Aar, uden at det er sluppet op.“ Det var noget sødt noget, som mindede om Honning. Saa spiste de ganske lidt af det og skød Fadet fra sig; derpaa tog de Afsked og løb videre. Det var Bier i Menneskeskikkelse, de havde besøgt. Da de igen kom til et Hus, standsede de.
Dagens Ord