United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun sender Bud til Præsten, om det er nødvendigt at lade ringe. Han forespørger hos Bispen. Og Klokkerne tier. Men Grevinde Urne sover ikke. Hun taaler ikke mere Lyden af Skridt over Gulvet. Kammerjomfruens Berøringer smerter hende. Hendes lammede Tanker finder ikke længer Ord, og Sætningerne kom-mer usammenhængende og uden Følge. Hun søger om Benævnelser og finder dem ikke.

Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?" Men den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!

Hans Nærværelse opmuntrede mig, og jeg begyndte at undersøge, hvorledes jeg skulde naa over til ham, men der var ingenlunde gode Udsigter til det.

Jeg vilde vente fire eller fem Aar, til jeg havde faaet min Embedsexamen: saaledes havde jeg tænkt den foregaaende Aften men hvorfor vilde jeg vente saalænge? Fordi Gamle havde sagt det men var da Gamle ufeilbar i sine Meninger og Domme? Der var jo mange Mennesker, der havde forlovet sig i samme Alder som den, hvori jeg var, og som dog vare blevne meget lykkelige Ægtemænd.

Da vi havde taget dette Overblik og begyndte at tænke paa at gaa hjem igen, henvendte jeg mig til min Ledsagerinde og udtalte de Tanker, der opfyldte mig. "Ja, nu er jeg jo rask igen og kommer vel snart til at forlade Dem," sagde jeg; "det kan vist ikke vare længe, før jeg hører fra Nikola." Hun var tavs et Øjeblik. Saa svarede hun: "De maa ikke være vred paa mig, Hr.

-Mathias sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes.... -Naa, for min Skyld Bai hadede "det lille Parykstativ" ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling. Bai gik lidt rundt. -Ska' hun ikke til Abels, sagde han. -Det er just det de har jo ikke bedt hende, Mathias....

"Men hvad tror De, han kan have fortalt dem?" spurgte jeg, "og hvem kan De Folk være, som har udspurgt ham?" "Han kan ikke have fortalt dem meget," svarede Nikola, "fordi der ikke var meget at fortælle, og hvem de Mænd er, har jeg ikke den fjerneste Anelse om. Jeg har af Princip Mistillid til ham!" "Men hvorfor sender De ham til Williams?"

"Ja forlovede Herrer kan det nok ikke nytte at komme til ... Min Svigersøn er ogsaa saa forfærdelig optagen af sin Kæreste," henvendte hun sig paany til Fru Ellis. "Det er Ungdommen, Fru Herding. Vi to gamle Koner er nok færdige med at gøre vores Lykke. Men det maa vi tilgive ham." "Ja, vi maa nok saa. Vi to holder sammen, lille Fru Ellis ..."

En vis Nyfigenhed kunde han imidlertid ikke gøre sig fri for ... Han kunde da i Grunden ogsaa se op til Hansen-Maagerup. Han var saa skikkelig, saa inderlig skikkelig. Hvorfor da paa en Gang svigte ham? Til sit Besøg valgte han en Søndag Formiddag. Det var ikke sandsynligt, at der paa den Tid af Dagen var Gæster. ... Hansen-Maagerup selv var den, der lukkede op for ham, da han havde ringet paa.

Hun smilede igen: Hvor godt vi to dog altid forstaar at trøste hinanden, Isidor! Vi hører jo ogsaa begge to til den livsglade Slægt, Uldahl-Ege, lille! ... Men det er dog utroligt, saa vi bliver snakkesalige, naar vi skal i Seng! Klokken er straks halv Tolv! Bare lidt endnu? bad hun og trak ham med sig. Og de begyndte igen at vandre op og ned.