United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar ogsaa de formentlig under orphisk Indflydelse flyttes til Hades, bliver de afskrækkende Eksempler paa, hvilket uroligt Liv de maa føre efter Døden, som i Livet har forsømt de orphiske Renselser. Sisyphos ruller en Sten op ad en Bakke; men hver Gang han naar Toppen, triller den ned igen.
Ida vilde sende Blomster til Fru von Eichbaum, naar hun rejste. Ja, hun vilde sende en Buket ud paa Jernbanen. Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Spisestuen foran den lukkede Kuffert, da Fru Mourier arriverede med Kate. -Men, Emilie, sagde Fru Mourier, rejser Du i Silke? -Gud, Vilhelmine, altid. Det er da det eneste praktiske. Silke ryster man jo Støvet af.
Adolf er her ikke. Bankbudet gik, og Herluf vendte tilbage til Direktionskontoret. Den stramme Lugt af Svampen slog i det fugtige Vejr op fra Kældrene og mærkedes gennem hele Huset. Ovenpaa begyndte Koristerne allerede at støje i Garderoben, og ude paa Scenen repeterede Barytonisten til Klaver midt mellem Maskinfolkene, der i Halvmørket rumsterede med deres Sætstykker. Og Adolf kom endnu ikke.
Hun siger det, hun tænker, seer og forudseer uden Omsvøb og uden Frygt for at støde. Hun har i alle politiske Spørgsmaal sin egen Mening, som hun ikke underordner under noget Partis; det har gjort hendes Forhold baade til Gambetta og adskillige Andre kjøligere end i den første Tid.
Og nu begyndte Kese at slagte den, først lidt tøvende, men efterhaanden med Liv og Lyst. Da det gik op for Axel, at Kese var en Hedning, blev han noget ilde tilmode; men idet han uden Betænkning gjorde Springet og fik Blod paa Tand, grebes han af Vellysten ved det forbudne og blev dobbelt begærlig. Magdalene hjalp ogsaa til, de sled flittigt alle tre.
Vægtige Borgermænd skred tilfods, stive af Tøj og med lange Stokke, fornemme Fruer agede i Skridtgang; fra Sidegaderne kom der mange og sluttede sig til, og de drog alle ind ad Slotsporten, hvis runde Murbue efterhaanden tog dem ind under sig. Da Axel havde set sig mæt paa Processionen, vendte han sig ind i Stuen, strakte sig og vidste ikke længere, hvad han skulde gøre af sig selv. Sigrid!
Skal Ole ikke ind og have sin Kaffe? Nej, jeg har ikke Stunder ... Og bort stavrede den Gamle fornærmet. Posttasken daskede vredt imod hans Hofte. Fru Line gik op til Huset og ind i Entréen. Hun lagde Aviserne og Godsejerens Breve fra sig paa Bordet foran Taarndøren og vilde gaa igen. Men saa vendte hun sig resolut og bankede paa: Nils ...? Intet Svar. Nils ... din Broder paa Kragholm er død ...
Bare hende Dag og Nat: hendes Haand, som den havde ligget der; og saa mange Gange havde hun talt til ham og dér havde hun set paa ham ja bestemt ... Om Natten sov han ikke, viklede sig ud af Tæpperne og ind i Tæpperne. Gentog det samme evig. Der havde hendes Haand ligget vilde hun røre ved ham?
Mor ...! lød det hurtig og angstfuldt fra Frøken Sofie. Men Fru Uldahl lod, som om hun ikke hørte det og forlod Stuen. Usch! sagde Frøken Charlotte foragtelig og lod sine Hænder glide ned over sine slanke Hofter at Mor kan nedværdige sig i den Grad! Skal vi gaa op til os selv? foreslog Frederikke. Nej ...! sagde Sofie afgjort saa bliver Mor jo alene med ham.
Det var latterligt ... At komme til en Skov, saa stor og sval og der finde ved en Kilde, der rislede, en Blomst, der vilde bøie sig imod mig, og Stængelen vilde løfte mig saa høit; og saa vilde de lukke sig sammen, de hvide Blade, om mig og vugge mig saa blidt. Ja, det nytter ikke, at De le'r.
Dagens Ord