United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Moder, sagde Drengen, du var hvid i Ansigtet. -Kom nu, sagde Moderen. Da de kom hjem, var Moderen tavs og frysende. Ved Aftensbordet blev der næsten ikke talt. -Fritz, sagde Moderen pludselig: -Det Menneske har ikke haft nogen Sjæl. -Stella. -Nej. Moderen tav lidt. -Han har kun haft Blod ... og nu er det blevet koldt. Faderen svarede ikke.

Doktoren og Agnes satte sig inde i Dagligstuen. Inde i Kontoret hørte de Bai vandre op og ned. Agnes rejste sig og gik derind. -Hvad siger han, spurgte Bai. Han blev ved at gaa. Agnes svarede ikke; hun sad tavs i sin Stol. -Jeg havde jo ikke troet det, sagde Bai: jeg havde jo ikke troet det, Frøken Agnes.

Han fik knapt Tid til at lægge til, saa var Konebaaden allerede trukken paa Land; han fik næppe vendt sig om, saa var hans Telt allerede rejst af de fremmede, og mange kom og indbød ham til Madgilde, ogStøvlemandengik fra Hus til Hus og spiste; men han var tavs, for han tænkte kun paa det, som nu skulde hænde ham med de hvide Mænd. Sent paa Aftenen lød der et Raab over Landet.

Konferensraaden havde ladet et Par Alterstager i hans Kirke belægge med Guld: -Og de virker saare skønt paa deres hellige Sted, sagde Hans Højærværdighed. Marschalinden var vendt tilbage til Moderen: -Du er saa tavs idag.

En hæs Ed, et Slag, og derefter skinnede Stjernerne atter ind ad vort Vindue. Vi blev tavs staaende, hvor vi var, medens vort Blod kogte i afmægtigt Raseri. Et halvt Minut senere hørte vi et dæmpet Skrig og Braget af en Dør, der blev smækket i. "Den Bandit har grebet hende. Han slaar hende sagtens ihjel!" raabte jeg.

-Jo, Madam, for Gud er for stor og han kan heller ikke ha'e no'et med os at gøre. -Vi véd det ikke, Elsebeth, sagde Moderen. -Jo, Madam, for vi er for smaa, og han kan ikke ha'e Tid at ha'e noget med os at gøre. Elsebeth tav og Moderen stod op med sine Børn. -Farvel, Elsebeth, sagde Moderen, her stiller jeg Hyldebærsaften. -Farvel, sagde Elsebeth. Men ude paa Vejen var Moderen tavs.

Tavs gav hun Haanden til Afsked, og Moderen fulgte hende til Hækken. De andre Madammer fulgte efter, og Moderen sagde til Tine: -Tag det bort. Hun pegede ud over Glas og Tallerkener, og tavs tog hun Plads inde ved Lysthusets inderste Væg. -Ogsaa alt det, sagde hun. Hun mente Gaverne, og hendes Stemme lød, som kun det at se dem gjorde hendes Øjne ondt. Tine gik omkring og tog alting bort.