United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men nu og da, mens de talte, lagde hun Broderiet i sit Skød og saa paa de Vilsac. Efter Bordet ... oppe i Rygeværelset ... husk Dem bare om ... Hr. de Vilsac sad og glattede paa sin Hat med sin Handske. -Jeg har maaske sagt, De var et ualmindeligt Menneske, sagde han. Og det er min Mening. -Nei, det var Gyldenfelt, som kaldte mig en Sfinx. Saa banalt var Deres ikke.

Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. Men eder ere endog alle Hovedhår talte. Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Det var blevet noget svært for Talerne at skaffe sig Ørenlyd, man sad alle og snakkede løs, mest saadan halvhøje Fortroligheder, udvekslet med Sidemanden, hvem man tog om Halsen, mens man talte, eller hvis Haand man bemægtigede sig med stærke Tryk.

Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt. blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden. nterne 14

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod Vinduesruderne med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til flere Spadsereture. Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren talte med Hr. Carruthers, og begyndte at hjælpe Véronique med at pakke ind. Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos og Forladthed.

Disse to, i hvor vel de udi Thisted havde raabt lige saa galt som de andre, ja endog den ene af dennem havde indbildet sig at kunne sige forborgne Ting, havde og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog deres Svaghed som et Kors af Gud.

Hun talte til Pigen og gik videre støttet til hendes Arm ... Og Havedørene lukkedes igen, og Officererne vendte tilbage til deres Bænke ... -Hvad finder du, Schønaich connaisseur? -Har Generalen ikke sendt hende en Flaske Tokayer? -Jo og fik den tilbage ... Schønaich ridsede i Jorden med sin Hæl. Hun holder sit Hoved som Maria Theresia, sagde han. -Saaledes gik de varme Sommerdage paa Thorsholm.

-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s'gu det hele til ét stort »nok sagt« bare for at hæve Byens Anseelse. Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg. -Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lød, som han vrængede: Ja tro I for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen. Man talte om »Diamantkvinden« : Hun pynter, sagde Lange.