United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Din Fader har oftere talt om at kjøbe sig en Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om Vinteren. Og den Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to Leiligheder. I den ene kunde han boe, og I den anden ... Abigael . I selv? Geheimeraadinden . Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender den.
Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig." es 13
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt! Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?" Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham. Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?" Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske." Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte? Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne? Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
De gik ind i det andet Værelse, og Frøken Hansen greb Herluf krampagtigt om Haandleddet: Hvor er han? sagde hun. Jeg er saa angst. -Maaske hjemme, sagde Herluf og troede det ikke selv. Frøken Hansen hørte det ikke, hun stirrede ud i Luften: Han har jo altid talt om idag, sagde hun ... jo længe talte om idag. -Ja, sagde Herluf
Maaske havde det været klogere, om jeg havde talt høfligt til Skurken. Men nu var det i hvert Fald for sent. Proppen var trukken op, og jeg maatte drikke Vinen. Men hvad Haab havde der alligevel været for mig, der havde skamferet deres Løjtnant, naar det var gaaet den godmodige Intendant saaledes?
Hendes Naade havde foldet sine Hænder i det sorte Skrud, som hun stod med Nikolaj I.s Brillanter, lignede Hendes Naade et af de velbevarede Lig, man undertiden kan finde, naar man opbryder Kirkegulve : -Hvad har han sagt? Hans Excellence blev ved at se paa hende som den, der ser paa hele sit eget Liv. -Han har talt Sandhed, sagde han og vendte Hovedet bort.
Han klædte sig paa og han gik ind. Han gik, med Lyset i sin Haand, gennem de mange Stuer. Broncer, Piedestaler og Hædersgaver stod indhyllede i Lagener. De ragede i Mørket saa underlig frem, som gik Excellencen, gennem Rummene, mellem Spøgelser. Ved den sidste Dør stansede han et Øjeblik og lyttede. Der blev talt derinde. Det var Hendes Naade, der talte i Søvne.
Hans Lauritsen . Du kan komme over den endnu, hvis du vil, Ambrosius. Ambrosius . Et Brev til mig! Fra hvem? Hans Lauritsen . Ja gjæt engang! Ambrosius . Jeg har ingen Venner meer i Kjøbenhavn, det jeg veed af, siden du er borte. Hans Lauritsen . Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din gamle Velynder, Professor Holberg. Ambrosius . Holberg! Har du talt med ham?
»Der er Stranding længer sønder,« bemærkede engang Fiskeren fra Vorupør. »Det #mærkes#, ja,« svarede den anden. »Hvor?« spurgte Holst. »Aa, det er ett godt at vide,« mente begge Fiskerne. »I Agger!« foreslog den ene. »Kan være,« tilføjede den anden. Mere blev der ikke talt i de ti Minutter, Pustet varede. »Naa, vi skulde nok afsted igen,« blev Fiskerne tilsidst enige om.
Dagens Ord