United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg mener naturligvis ingenting, min Bedste, naar De ikke ønsker det! Jeg beundrer bare dette lille Træk, der røber en Overlegenhed, som jeg oprigtig talt ikke havde tiltroet Dem! ... I salig Hannibals Tid holdt jeg ogsaa altid de Smaakoner i Haven og Rullestuen, som Rygtet satte ham i Forbindelse med. Man bør slaa Folk paa Munden.

"Hvorfor skulde jeg være vred?" Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men William havde taget hendes Arm og sad og klappede den med sin Haand. Der blev ikke talt mere, han sad og vilde fange hendes Blik og blev ved at klappe hendes Arm. Musikken var gaaet over i Galop ... Saa rejste han sig halvt og bøjede sig frem over hende ... "William," det lød kun som et Suk.

Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket Tagene. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

Jeg satte mig ind hos hende, hun tog sig øjeblikkelig en frisk Skraa og tændte Lyset. Da vi havde siddet lidt sammen og talt om ligegyldige Ting, bad jeg hende fortælle lidt om den Tid, hun var Hedning paa Østkysten. „Blot nogle uskyldige Sagn!“ foreslog jeg. Nikoline satte et forfærdet Ansigt op og slog afværgende ud med Haanden. „Næh, ved du nu hvad!

Saa rejste Manden til højre sig, vendte sig hen imod Nikola og sagde: "Hvem er I, og med hvilken Ret forstyrrer I min Ensomhed?" "Jeg er den Mand fra Hankow, som du har faaet Underretning om," svarede Nikola ærbødigt med en dyb Hilsen, "og jeg er kommet, fordi du befalede det." "Hvad Bevis har vi for det?" spurgte den Mand, der først havde talt.

Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider komme fra Herrens Åsyn, og han sende den for eder bestemte Kristus, Jesus, hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage.

Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse." Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset Marken!"

Den var der imidlertid ingen, der havde talt om. Det var Skolen. Der var noget ved Skolen, der var galt. I flere Dage gik han rundt og spekulerede, saa han blev endnu mere sær, end han var i Forvejen. Han havde ikke lært noget, sagde de, og han havde dog gaaet i Skolen som de andre, og naar han kom hjem, havde han siddet bøjet over sine Bøger ligesom alle de andre.

Da stod den Mand, der først havde talt efter Bøg, op paa en Stol. Han slog paany ud med Haanden, og lidt efter lidt blev der stille. "Jeg vil blot sige," sagde han, "at vi staar uden Magtmidler mod dem, der har lejet Salen. Der er ikke valgt nogen Ordstyrer, og derfor kan Ordet ikke fratages den Mand, der har haanet Arbejderne.

"De kan godt straks komme herop," vækkede saa en Stemme ham henne fra Døren til Scenen. "Etatsraaden venter heroppe." William fo'r sammen. "Tak," sagde han. Herren, der havde talt, gik tilbage paa Scenen. Der var stillet en stor Mængde Sætstykker op i Rummet mellem Foyeren og Kulisserne, og William maatte gaa et Stykke langs med Væggen, inden han fandt et Par Trin og slap Ind.