United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Vi taler om Jer alle Jer, som udretter noget ude i den store Verden mens vi sidder i vor Krog ja, vi har Tid til at ønske godt for Jer og følge, hvad I gjør ... Saadan, naar man selv er kommet til Ro naar man sidder hen, du, og dog ikke er helt unyttig i sin Krog, saa faar man Tid til at holde af Jer, I Tumlemennesker. Hvor mange Gange tror du ikke, jeg har talt om dig derhjemme om Aftenen.
Og foran paa Bukken sad Tyrk, der stor og mægtig ragede frem højt over Hovedet af Kusken. Der blev ikke talt meget under Køreturen; man havde nok at gøre med at holde sammen paa Sjalerne. Kun af og til, naar Blæsten blev særlig ondartet, vendte Lars sig om fra Forsædet og raabte: Frysser I, Frøkner? Hvortil regelmæssig en af de unge Piger hylede: Nej i ...!
Men før hun fik talt ud, foretog Hofjægermesteren et pludselig Chock imod Hundene, der fôr gøende og glammende rundt omkring Vognen, hvor Tyrk fra Bukken sekunderede dem med sin Tøndebas Fanden skal staa i Jer! tordnede han og slog med sin Ridepisk ned mellem Dyrene, saa at de hylende spredtes til alle Sider Det er jo ikke til at høre Ørenlyd! ... Kom saa, Mona!
Hun var bange for hver eneste. Ja, ja, saa maa der ta'es den store Kande ... ja, den store Kande ... aa, gor De det ... Og Sondagskopperne ... ja, gor De det. Madam Bolling var saa angst for Praesterne. -Tinka, sagde hun og tog hende til en Side, mens hun saa paa hende med sine smaa Ojne, der snart ikke var Ojne mer: -Hvad har de talt ? spurgte hun saa angst og skraemt.
"De synes vist, at vi er et Par rigtig rødkammede Hanekyllinger, at vi ikke kan gemme vore Disputer til vi er alene?" Hun smilede. "Aa," sagde hun, "De mente det vel ikke saa farligt." "Ikke saa farligt? Hvorfor ikke det?" "Nej det tror jeg virkelig ikke, De gjorde. Saa vilde De have talt paa en anden Maade. Jeg var saamænd lige ved at sige det til Dem før, da De var midt i det.
Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders. Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd. Den, som hader mig, hader også min Fader.
Gerson havde naturligvis talt med Kusinen, og hun lo vel, naar han saa let lod sig jage bort. Nej, han maatte netop komme der, nogle Gange i det mindste og saa rent blive borte. Det var det klogeste. Spillede hun smukkere den Dag?
Idet hun gik forbi mig, kunde jeg ikke lade være at sige »Farvel« til hende. »Farvel!« svarede hun med saa sød en Stemme, at jeg bitterlig fortrød, at jeg ikke før havde talt til hende. Men nu var det for silde: endnu kunde jeg skimte hendes blaae Silkehat skinne frem mellem Folkemængden, og saa var hun borte.
Forestillingen var forlængst givet, Professoren havde bedt William besøge sig, naar han kom til København, og man havde i Byen talt meget om al den Virak, den store Kunstner havde skænket den unge Høg.
Dagens Ord