United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Herluf satte sig, og hun sagde: Hvor det ogsaa er længe siden, vi har set hinanden; og hun begyndte at tale og spørge og le ad en hel Del Ting, hun slet ikke tænkte paa, med en stakaandet Stemme næsten som en brystsyg, til hun tav med ét. De sad noget tavse ligeoverfor hinanden, mens Herluf tænkte: Hvor hun dog har tabt sig.
Hun blev staaende ganske maalløs, thi det var første Gang, at Baronen søgte hende op hernede. Og hun troede et Øjeblik, at han gik fejl, og at det var Tjeneren, han vilde tale med. Et Sekund stod de og stirrede paa hinanden uden at tale. Frøken, sagde han saa jeg maa .... Og han puffede hende næsten brutalt ind i Værelset, gik selv bag efter og trak Døren til.
Da Selskabet var saa lille, var Lord Robert og jeg nødt til at tale lidt sammen, og et Par Gange glemte jeg mig selv og var naturlig og smilede til ham. Han trak Øjenbrynene op paa den spørgende, rørende Maade, han har, og han saá saa indtagende ud det fik mig til igen at huske mit Løfte, og jeg vendte mig bort fra ham.
Bolling kunde endnu ikke tale og ikke staa op, men pegede kun paa Doren Dagligstuedoren. Tine gik ned og fik Doren aabnet, lod den staa og faldt om paa Stolen ved Bogskabet. Benene bar hende ikke mer. Provsten og Klint stod midt i hele Kredsen. -Er det Vognene, spurgte Provsten hen imod hende.
Men hun turde aldrig tale et Ord derom, thi Knud hadede de Christne til Døden, og Thjodolf hadede, som hans Fader hadede. Engang spurgte Knud ham: »Hvad vilde Du gjøre ved den hvide Christ, om Du nogensinde mødte ham?« »Jeg vilde gjøre saa ved ham«, svarede Drengen og jog sin Kniv til Hæftet ind i Bordpladen. »Derfor skal Du i Morgen faae Lov til at ride paa min sorte Hingst«, svarede Knud glad.
Hans skarpe Aand havde opdaget det ene svage Punkt i Fjendens Historie, og hans Veltalenhed hjalp ham til at gøre det mest mulige ud af det. Hans Tale slog an, og jeg saá til min Forbavselse, at han allerede havde paavirket Dommerne til Gunst for sig. Hvis vi nu kunde blive ved, som vi havde begyndt, saa kunde vi maaske dog slippe helskindede fra Sagen; men vi gjorde Regning uden Værten.
........ Og saa vil hun have mig gift med Sognefogdens Hans. Han er eneste Søn og skal arve Gaarden efter de gamle. Du kender ham nok, han stammer saa frygteligt. Jo, jeg har tidt set ham sidde ved Siden af Faderen, naar de kører ud. Han bakker altid paa en stor Pibe. Jeg har aldrig hørt ham tale, han ser saa storklog ud oppe fra Agestolen.
Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed! Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen. Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste. Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar for alle.
Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen. Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger. Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen.
Jeg var deres Gæst for at se deres Fiskeri, ganske vist, og her var vi enige, det vidste de nok, men iøvrigt haabede jeg, vi kunde tale om hvadsomhelst. Saa indrettede jeg mig fordringsløst i en Sejlkøje paa Damdækket midtskibs. Henad Midnat lettede vi og stod Grenen ud. Skagenskutterne skal helst have nogenlunde taaleligt Vejr til Fiskeriet med de store Vaad. Høj Sø taaler saadant Arbejde ikke.
Dagens Ord