United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han gjorde det, kunde jeg se, at han var fuldstændig udmattet, skønt han bestræbte sig for ikke at vise det. "Hvad har De taget Dem for?" spurgte jeg, da han traadte over Dørtærskelen. "Jeg har gjort mig skikket til min Stilling ved at blive indviet i flere Hemmeligheder," svarede han.
Det med ham er jo kun Riminiscens, og Pligt ja og »Bestemmelse«. En deilig Bestemmelse: at lægge sit friske, varme Liv som et Plaster paa hans blasserede Tilværelse .... Forresten er det altsammen min Skyld hvorfor har ikke #jeg# taget Afgjørelsen paa mig?
=Prometheus og Menneskenes Skabelse.= Prometheus dannede Menneskene af Jord og Vand og stjal Ilden til dem fra Zeus, idet han gemte den i en Narthex, d. v. s. en Plantestængel, hvis Marv kunde holdes glødende under Transporten. Derved fik Menneskene et meget vigtigt Middel til at forbedre deres Livsvilkaar; Forbrændingen er jo den første kemiske Proces, Menneskene har taget i deres Tjeneste.
Foran Lars Eriks stod hun lidt den Gamle var saa plaget af Gigten : Naa, hvordan er det saa? spurgte hun op til Porten. -Ja-a, dog altid li'som no'et bedre, svarede langsomt Svigersonnen. -Naa, saa Gud ske Lov da. -Ja, saa Godnat, Hans Lorents. sagde Tine og gik igen. De andre var blevet ved at synge, og Herluf havde taget Faderen i Haanden. Foran dem laa Kirken og Skolen.
Der blev afholdt Skibsraad og taget enstemmig Beslutning om at gaa i Baadene og forsøge selv at række Land; man kunde ikke være saa langt borte, og Baadene var sikre og bærekraftige. Der var endnu nogen Tid til Daggry, men det var vist tryggest at slippe afsted snarest muligt.
Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.
Det varede længe, før vi saa noget til ham. Vi troede næsten, den havde taget Vejret fra ham, da han saa endelig blev spyttet ud og smilende pustede Vandet ud af sine Næsebor; da glemte jeg mig selv og Hvalrossen, jeg havde paa Slæb, og skreg af Glæde, lige til en Sø tog mig med sig og stoppede Munden paa mig.“ Gamle Edue, Svigermoderen, satte et Fad Hvalroskød frem for os.
Ude i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg sin Fejghed. Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet. Fejg fejg! Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme indefra han huskede det, han havde taget i Døren for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at prøve, og vilde fly.
Nylig havde ogsaa den tyske Videnskab paa ny taget fat paa denne Forfatter, som havde været forsømt i et Par hundrede Aar. F. Ritschl havde begyndt en stor kritisk Udgave, der blev hilset som et epokegjørende Arbeide, hvorved man endelig engang kunde faa Plautus at se i sin ægte Skikkelse.
Taget faldt over dem og de flod med Mandfolk, hvor de blot fandt en Klat Ho ... Tojter, Tojter, raabte Madam Henrichsen, mens hun skubbede Laerredet til Side. Tine tog det. Langsomt, som om hun havde glemt, hvad hun var gaaet om, gik hun gennem Stuerne og horte atter Pladsens Stoj.
Dagens Ord