United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Aa nej, lille Frue, der er ogsaa dem, der bliver.... -Ja, vi bliver, Doktor. -Det er ikke rigtig godt med Fruen, siger Doktoren ude i Kontoret, hvor han tænder Cigar. -Nej, Satan til Historie, siger Bai. -Der er ingen Kræfter ... Naa, god Morgen, Forstander. -Ja, Satans ... Naa, Morgen, Doktor. -Du maa osse gaa, Tik, siger Bai, naar han kommer ind efter Godstoget.

O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som med dine gulgrønne Øine stirrer paa Alt, til det forsvinder, som med dine ormstukne Tænder opæder Alt, til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forgængelighed, Du nærmede Dig ogsaa den Gang og rev hin straalende Aften bort fra mig uden at ændse mine Bønner og min Jammer!

Hun tav igen, mens de hvide Hænder lyste over Tangenterne: -Men det er vel betænkt, at Lykke, det har ikke noget Flertal. -Ja, det er sært. Moderen hvilede Hovedet i sin Haand: -Nej, sagde hun, for der er kun én. Faderen gik gennem Stuen, gennem Mørkningen som en Skygge. -Skal I ikke ha'e Lys? sagde han. -Nu tænder vi, svarede Moderen. Og Tine tændte Lamperne.

Af deres Forberedelser var det tydeligt nok, at de hvert Øjeblik ventede, at en vigtig Person skulde komme. I al den Tid bankede mit Hjerte, saa jeg kunde føle dets Slag mod Ribbenene, og hvor gerne jeg end vilde, kunde jeg ikke beherske mig. Mine Tænder klaprede som Kastagnetter.

Den Skruttede naaede ikke Vogndøren, før hans Excellence var ude og havde sparket Døren op til Trappen, hvor der var mørkt. -Tænd, sagde han. Den Skruttede løb, med en Tænder, som en Gnom, foran Hans Excellence op ad alle Trapperne, tankeløst tændende alle Lamper. Hans Excellence ringede og saá to Øjne, der kom frem bag Dørens Øje og igen forsvandt.

Jeg havde glædet mig til, at den skulde holde ud til Paaske, men det bliver der ikke Noget af, det har Juristen sørget for. Se, hvor han nu sidder og huler i den: tag Skorpen, min Fa'er, tag Skorpen! den er saa god for unge Tænder.

Den springer, som om den havde levet i mange Aar, og dog har den ikke engang skiftet Toe, siden den blev født, eller hvæsset sine Tænder i Græsset. Et lille Stykke borte "kegler" den sig i Vejret. Den skal dog se, hvad det var, der saa nær havde slukket dens Liv. En gammel, graa Ramler lister forbi uden at se os. Saa fanger hans Næse pludselig Lugten af en Setter, og han kiler paa.