United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Klaus forstod nu nok det hele. Han skulde ogsaa gøre Kunster og have de hvide Ben paa og Stadsen om Livet. Han bestilte ikke andet hele Dagen end at le og synge. Han fortalte for Brødrene, som ikke begreb og blev ved at spørge og spørge ham. Men om Aftenen, da de alle tre laa i Slagbænken og hviskede, lagde den yngste pludselig Armen om Klaus' Hals, og midt under al Glæden græd han.
Naar Ellen var alene, sad hun oftest hen, drømmende med et Arbeide i sine Hænder. Eller hun tog sig feberagtigt af mange Ting den ene Dag, for at lade dem ligge urørt den næste. Hun blev urolig, blev ofte hurtigt rød og hurtigt hvid uden Grund, og hun kunde synge og græde i samme Time. Maaske kom det dog altsammen kun af Søvnløshed.
-De skriver Krøniker, som vi kan lave selv, de sætter Vers sammen, som vi kunde dreje dem selv og synge ved et Klaver ... Men Sandheden siger de ikke ... Hm, Bogbinderne er de eneste, som kender dem. De haandterede dem jo ogsaa fra Arilds Tid og har lært at forgylde Ryggene paa deres Løgne....
-Tine da, raabte Berg og trak hende bort med Armen; det saa ud, som Flammen fra Veddet skulde slaa hen og tage i hendes Kjole. Men Tine lo og blev ved at fortaelle. I Borgestuen begyndte Sergeanterne at synge, og en voldsom Os af stegt Flaesk med AEbler stod ud i Gangen, naar Maren gik med Doren. -En kan ikke fylde dem, sagde Sofie, som kom fra Officererne igen, med tomte Fade.
Langt inde hører jeg Alverdens Niels fløjte og synge. Lige i Vandskorpen ligger der en Kat og raadner. Toet hænger i Strimer fra den. Hist og her skinner dens nøgne Hud igennem grøn af Forraadnelse. Dens Bug er pustet op og spænder Ryggen i en Bue. Af og til løsner en lille Klat sig og synker bort under den.
Jeg holdt engang meget af at synge Trommesange, og saa en Dag, efter at jeg var bleven døbt, gav jeg efter for en pludselig Lyst til at synge en af mine gamle Sange. Jeg gjorde det, og tænk dig! bagefter var det nær aldrig lykkedes mig at faa den ud af Hovedet igen. Selv om min Mund stod lukket, og min Stemme tav, svirrede Melodien dog rundt i Hovedet paa mig og vilde slet ikke forlade mig ...
Man forsøgte at tale om andre Ting, men altid endte man i de lange Pavser, der følger efter alle Spøgelseshistorier. „Kan I ikke synge en Sang?“ spurgte Datteren. „Jo, det skal jeg!“ sagde gamle Alina og rettede paa sig. „Jeg skal synge en Sang, som vi sang her ved Ikamiut, da jeg var Barn; jeg kan kun lidt af den, min Hukommelse svigter mig.“ Og saa gav hun sig til at nynne.
-Mon hun en Dag turde bede ham om at synge? En Dag, naar han kom igen ... Men han kom maaske slet ikke mer ... af hvad Grund skulde han? Ellen smilede, hun gik op og ned ad Gulvet, faldt tilsidst hen i Sofaen, hvor hun sad et Par Timer, stille, med Haanden under Kinden ... Saa reiste hun sig, og hun gik nynnende frem og tilbage paa Terrassen, mens hun plukkede et Par Roser til sit Haar.
Et lille, rapt Maskineri og saa en gemen Tragt, som kunde synge, fløjte, le, græde, aflevere Orkesternumre og tale alle mulige Verdenssprog, selv grønlandsk! Saaledes hørte jeg en Grønlænder karakterisere vor Fonograf. Til en Begyndelse var Talerne, særlig de grønlandske, det, som forekom dem at have mest med „den sorte Kunst“ at gøre. Ingen var rigtig glad ved at staa ganske nær ved Tragten.
Og han saa', mens han blev ved at synge, langt op i den sommerlyse Himmel, som han stod der , paa sin Kvistaltan, over sit store København, med sin flunkende Hue. ... Saa blev han Student. Om Aftenen var de alle i Tivoli drev under Træerne, Arm i Arm, sang, blev vejede og drak, hele Flokken med de nye Huer. Det rigtige Sold blev holdt i Divanen. Paa Verandaen blev Bollen brygget.
Dagens Ord