United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
Hun vilde endelig putte mig i Seng lige efter Middag "for at være smukkere for 'Milor' demain !" og saa, da hun havde pakket mig ind og var ved at slukke Lyset midt i Stuen, saá hun sig tilbage. "Mademoiselle er alt for smuk saaledes," sagde hun, som om det slap hende ud af Munden " Mon Dieu! il ne s'embêtera pas, le Monsieur! Claridges . Mandag Morgen.
Jeg vil gerne have, at De skal vise mig Haven og Deres Yndlingssteder." "I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg alvorligt, "og jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst til at vise Dem Haverne der er nogle Steder, jeg har holdt meget af, og som jeg tror, det vil gøre mig lidt ondt at sige Farvel til." I det samme kom Hr. Barton ind i Stuen; han var urolig og lod til at have travlt. Hr.
Midt i Stuen ved Bordet sad fire fornemme Krigsfolk af den sachsiske Garde, der fornylig var kommen til Byen. De straalede af Klæder, deres røde, spækkede Ærmer, deres Fjer og Skæg fangede Øjet som en Glædesild. Lænet op mod Bordet og Bænkene stod Sværd og Spyd, gedigne Vaaben. Enhver kunde se, at Læderstropperne havde et Fald, der var kommet ved øvet Brug.
Jeg lod ham imidlertid ligge, thi vi havde jo fra i Dag af sluttet Venskab og Broderskab. Da jeg kom ned i Stuen, var Præsten og hans Familie netop ifærd med at afsynge deres Morgenpsalme, jeg sluttede mig til dem og sang med. Jeg tænkte ved mig selv, at det var egentlig godt, om man hver Dag stod tidlig op og saae Solen staae op og sang sin Morgenpsalme, thi det gjør En saa let og frisk i Sindet.
Hun begyndte at rede op inde paa Skabsofaen under Kongerne i Stuen sad kun den enarmede Baron med Korrespondenten. Baronen underholdt ham om sine Englaendere. Den Enarmedes Englaendere var to skindklaedte og gravitetiske Gentlemen, som var paa Als for at "se paa Krigen", og som Baronen foer om med ved Dag og ved Nat, paa Oen og i Skanserne, med Tungen ud af Halsen ivrig som en Foreviser.
Da rejste den ene af Knægtene sig, gik et Par Skridt frem i Stuen og tog høfligt tilorde paa sin tysk: Vor Lystighed var ikke ondt ment gør De os ikke den Ære at drikke et Glas Vin? Danke, sagde den lange og gik til Bordet med flere Skrabud. Før han skrævede over Bænken og satte sig, gjorde han en Bøjning mod hver især og nævnede sit Navn, Mikkel Thøgersen, studiosus.
Det forekom ham, at hun saa ned ad Trappen som for at se, om der ikke var Nogen med ham, og at hendes Tone var en Smule skuffet, da hun gentog: "Nej, det var da morsomt!" Han blev ført ind i Stuen. Der sad Fru Herding ved Vinduet, og i den amerikanske Gyngestol laa Klavs Kihler i Overtøj og med Hatten paa Hovedet, fægtende med Stokken i Luften. Fru Herding rejste sig og hilste.
De to ved Vinduet var blevet ganske stille, stod kun tæt ved Siden af hinanden, mens de ude i Stuen lo og talte højt: -At De tog Dem det saa nær, sagde Sundt saa langsomt og sagte. -Ja, sagde hun og vilde se op og kunde ikke de Stakler, sagde hun. Mon? hvidskede Sundt.
I Stuen blev et Barn vugget, og en Mo'erlille rejste sig ved Ovnen. Hun kendte Tine, og hun begyndte at graede. -Er Skovrideren her? spurgte Tine kun. Konen graed blot og Hundene blev ved at go. -Hvor har De lagt ham? spurgte Tine igen. Den Gamle aabnede Mellemstuedoren og Tine fornam den kvalme Lugt af Blod: Der i Alkoven laa han. Tine saa kun hans graablege Ansigt.
Dagens Ord