United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa nikkede hun og skyndte sig af Sted. Inde i Stuen begyndte Katten at mjave. Ka' han lugte Kaffen? sagde Maren med kælen Røst. Nu ska' han faa en Koppe. Og hun skænkede to Kopper Kaffe, een til Katten og een til sig selv.
Sagte sneg hun sig op ad Trappen og aabnede hans Dør. Ja Stuen var mørk. Hun holdt Lyset op og betragtede Værelset længe. Hun saa paa hans Vaaben, der hang paa et Silketæppe paa Væggen, og paa hans Yndlingsplads bagved den aabne Reol. Hun tog Bogen, hvori han havde læst, og hun lod den flade Haand glide sagte hen over dens Blade. Hendes Billede stod paa hans Bord.
Om Aftenen, naar han var færdig med Lektierne, sad Herluf i Stuen nedenunder; Tanten læste Berlingskes Roman med den diskrete Strikkepind, mens Herluf slugte Jordans Bind med Haaret strittende til alle Sider. -Hvad er det, du læser? sagde Tanten, som vendte Berlingske. Herluf mumlede. -Gud véd, om det passer for din Alder, sagde Tanten. Herluf mumlede igen og slugte videre.
-Ja, en hed Karl var han, sagde han, og sloges som en Roverkaptejn. De blev ved at tale om Ryes Ord: "den skal tages og nu frem "; om Schleppegrel; og om de Meza, der skiftede Handsker midt under Kugleregnen. Hver fortalte hojlydt sit undtagen Kammerherren, Provsten og den Enarmede, de stod sammen midt i Stuen og talte om Regeringen, der kendte sit Ansvar.
En Gang lo de allesammen, selv Prinsen blottede Tænderne, og Dvergen bulede Kinden voldsomt ud da lo ogsaa Mikkel taknemlig for sig selv. Hvor Stemmerne lød opdragent derinde og afdæmpet. Der var tændt to store Ambralys. Helt længst tilbage i Stuen saa Mikkel Otte Iversen, han stod for sig selv men lod til at være i glad Stemning.
Det var, som om en pludselig Mathed faldt over hende, og hendes Stemme blev forandret: -Men det lærer vi vel alle, sagde hun. Faderens Skridt lød med ét gennem Stuen. -Det er kun mig, sagde han. Moderen bøjede sit Hoved. Lidt efter talte hun igen men ligesom hastigere. Hun fortalte om sine Veninder, de unge Piger fra den hvide Gaard.
Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: -Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: -Og hvordan skal det saa gaa iaften?
-Tine, Farvel, sagde Berg pludselig bag hendes Ryg og tog hendes Haand, et Nu, saa fast. Tine saa kun paa ham; saa fulgte hun ham, til han var ude. Huset var tomt. Man horte kun deres Trin, der ilsomt drog bort ad Alleen.... Sofie kom ind med et Lys, i Nattroje. Hun sagde: -At de skal lad' deres Liv at de skal lad' deres Liv, og gik omkring og graed fra Gangen til Stuen. Tine horte hende ikke.
Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt mørkt nu, sagde hun og gik ind. I Stuen var der Skumring og lunt, naar man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede. Hun spillede aldrig uden i Mørkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smaasange, som hun spillede slæbende og langsomt, ganske med samme Foredrag, saa de alle kom til at ligne hinanden.
Putte var ogsaa vaagnet og var krøben ned til Søsteren, angst ved at høre nogen græde, tæt ind til Mitte, der stadig sad ubevægelig og lyttede, stirrende paa den grædende Fru Dunker.... Det var Fru Strøm, der ude i Spisestuen højt bad Agathe om et Glas Vand, idet Scheele slog ud med Haanden mod Fru Dunker og gik. Fru Dunker blev ved at græde, mens Børnene hørte Valsen og Trinene inde fra Stuen.
Dagens Ord