United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jørgen . Ja, naadige Herre! Baronen . Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid. Niels . Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent. Baronen . Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Hænger det saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel være strix, men der er Maade med Alt.
Det Tilbud maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjøre Alt med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke? Ambrosius . Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken! Abigael . Hvorfor ikke? Ambrosius . Det er for seent ... og det er ogsaa for silde. Abigael. For seent og for silde ... hvad mener I?
Jeg gjorde engang i Selskab med en Parisérinde en Rejse paa en Maanedstid. Der var megen Jernbanefart, og hun læste bestandig. Paa hver større Station, hvor Toget stoppede, var hun strax ude for at kjøbe Bøger; hun kunde konsumere tre, fire Stykker om Dagen.
Jeg vil netop skrive iaften, jeg opsatte det, til jeg havde været her. Og saa fortæller jeg hende naturligvis, hvad De har sagt. Men vil De ikke selv skrive, det er dog bedre, hun hører direkte fra Dem, hvorledes det staar, hun vil sikkert strax komme øieblikkelig.
»Der mærker man da strax, at det er Russen, der taler«, sagde Corpus Juris med en vis haanlig Betoning, »han seer Alt i et rosenrødt Skær.«
Men da jeg ogsaa selv var meget bekymret for min Veninde, og kun havde kunnet tale et Par Minutter med Stephensen, var jeg strax ilet derud og bad ham nu indstændig at sige mig hele Sandheden.
Det store Spørgsmaal var, om jeg strax, saasnart det blev en rimelig Tid, skulde gaa til hende. Min Længsel og Ængstelse drev paa, men Kritikken sagde: »Hvorfor overløbe hende paa en usædvanlig Tid, det vil virke opskræmmende og foruroligende paa hende, og hun behøver netop al sin Besindighed og Klarhed.
Hans Lauritsen. Ambrosius . Hans Lauritsen . Goddag. Ambrosius! Ambrosius . Hvad, Hans Lauritsen! Kommer du lige fra Kjøbenhavn? Hans Lauritsen . Ja, og jeg reiser strax videre. Ambrosius . Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, saa længe du vil.
»=Omen accipio=«, sagde jeg til mig selv, og for strax at gjøre Ende paa al Betænkelighed, skjød jeg min Stol tilbage med saadan Voldsomhed, at den væltede om paa Gulvet, og uden at slaae paa mit Glas eller paa anden Maade tilkjendegive Selskabet min Hensigt, begyndte jeg pludselig: »Mine Damer og Herrer! eller forat jeg skal tale i Blomstersproget mine Roser og Torne « videre kom jeg ikke, thi her reiste hele Selskabet sig, og der opstod en saadan Larm, at det var mig umuligt at overdøve den.
-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke: -Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun haenger ellers trofast nok ved dette Hus. -Ja, sagde Berg. -Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag, sagde Sofie. -Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.
Dagens Ord