United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gik over i Dagligstuen der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge. »Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg. »De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea Margrethe. »Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
Lady Merrenden rejste sig fra sin Stol og kom hen og tog min anden Haand. Jeg følte mig, som om jeg ikke kunde staa høj og rank nok. "Kort og godt, han har absolut nægtet at have noget at gøre med Sagen; han siger, at jeg skal ikke vente noget mere fra ham, og vi er skilt fra hinanden for bestandig!" "Aa, Robert!" udbrød Lady Merrenden forfærdet.
Gifter Du Dig med Karen Heinemann, skal jeg endnu engang tilgive Dig, sagde Etatsraaden til ham Gifter Du Dig ikke med hende, maa Du Fandenfløjtemig sejle din egen Sø! Og Frantz, der sad stor og fed og udslukt paa en Stol inde paa Kontoret paa Egesborg, nikkede sløvt til alt, hvad den Gamle sagde; og skrev derpaa efter Diktat et saapas glødende Frierbrev til Damen.
Faldt der fra Ruderne Lys paa hendes Ansigt, saas det blegt. Hun satte sig i sin Stol, og, med Hænderne foldede, stirrede hun ud i det tomme Rum. Faderen aabnede sin Dør: -Er her ingen, sagde han. I Halvmørket svarede hun sagte: -Jo, jeg. Og Faderen sagde: -Jeg saa Dig ikke. Han begyndte at vandre over Gulvet, og sagde: -Jeg kaldte før, men her er ingen. -Nej, sagde Moderen.
Nu sad han i en Stol udenfor Huset Dagen over. Da han slog Øjnene op i Solskinnet Ænderne snadrede ved Brønden saa han Mikkel Thøgersen, han havde staaet der noget. Kan du ikke komme dig? spurgte det gamle ulykkelige Menneske. Axel rystede ligegyldigt paa Hovedet og lukkede Øjnene. Længe efter da han saa op, stod Mikkel der endnu. Det var bagende varmt og stille.
Forleden kom jeg op i Salonen og troede, at jeg var alene, og satte mig til Klaveret og spillede lidt; men saa rejste hun sig pludselig fra en Stol inde i den ene Vinduesniche og kom hen og klappede mig paa Kinden og saa saa forfærdelig bedrøvet ud; og saa gik hun.
Han sad i sin Krog ubevægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte. Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Simonin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i Fingrene, og den var syg i Halsen.
Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig men al Forgyldningen var gaaet af de var helt brune. De var Present fra en Doge. En Doge? Ja saa gamle. Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i Støvet i Vindueskarmen; ingen af dem talte. Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven mørk.
-Konferensraaden tør ikke ophidse sig, sagde Frøken Erichsen, stille, som den, der har Magten: -Værsgod, Deres Excellence, sagde hun og hun gik. Hans Excellence blev staaende foran Konferensraaden, der krøb tilbage i sin Stol bag det nedrullede Gardin, som vilde han skjule sit opbulnede Hoved: -Du vil ikke se mig, sagde Hvide.
Deres Blik er intetsteds og allevegne og ingen af dem siger højt "Goddag". Lis smiler til mig. Jeg faar Plads paa en Stol ligeoverfor Tanten. Vi spiser og drikker. Midt paa Bordet staar en Glasskaal fuld af hjemmebagt Kringle skaaret i store Stykker. Mæ Forlov. En af Husmændene rækker sig langt indover. Han holder paa Manchetten med den ene Haand, mens han tager et Stykke Kage med den anden.
Dagens Ord