United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saaledes stod de hadefuldt Ansigt til Ansigt: Du hører jo, at det er i Dag , jeg har Fødselsdag! sagde hun Hva' Satan kan det saa nytte, at Du præker op om Lørdag? Jeg har ingen ... gentog han stædig. Saa Du har ingen? vrængede hun Du ligger jo da og roder med alle de femhundrede, Du fik af Bror Nils for at ta' mig. Hvor er de ? Jens kastede et forskrækket Blik hen mod Foderloen.
Madam Bolling var listet ud og ind: hun vilde jo saa gerne hjaelpe. Men Fru Appel blev kun siddende ubevaegelig, og Madam Bolling stod raadvild med Koppen med Suppe til hun gik igen. Kun en Gang havde Fru Appel loftet Hovedet og, mens Taarerne brod ud af hendes Ojne, havde hun sagt: -Han er jo saa ung.
Paa kolde og klare Aftner flakkede Moderen om med Tine, hen over Markerne med deres spæde Grønne, op paa Bakker, op paa Højder, hvor hun saá vidt. Der elskede hun at staa. Luften var endnu kold og bed i hendes Kinder, mens Solen gik ned i et blegnende Rødt. Hun stod, med den løftede Haand over Øjet, rank mod Himlen, som spejdede hun efter Vaaren, der kom.
Som han saa kommer fra København vandballastet for hjemgaaende, saa strander han Herrenstyrtemig her norden til, ud for Batterivejen. Han stod paa tredje Revle, Vejret var, hvad vi kalder pænt. #Den# var jo nydelig for ham, stakkels Mand. Men værre var det, at han havde #Fremmede# ombord, og det var Hemmeligheden ved, at han grundstødte.
-Ja-a, svarte en Anden langt. -Men saa givtig som paa Lolland er hun li'godt ikke, lagde en Tredje til. -N-ej, saa givtig som paa Lolland er hun ikke, gentog de andre langsomt; og tause stod de alle lidt, seende frem over den gronne Saed, stottede til deres Gevaerer. -Farvel, Moer, raabte Tine, der skulde bort igen, ind fra Trappen. -Farvel og hils ham, svarte Madam Bolling, som lob ud i Doren.
Johanne havde ganske rigtig faaet sit Anfald. Hun løftede sirligt op i Skørterne og begyndte at synge en lille munter Melodi og dansede dertil. Hendes Øjne skinnede i Skæret fra Maanen; hun var lutter Smil og Glæde; Livet syntes hende frydefuldt; Spat-Marie stod hjælpeløs og saa til. Snart maatte hun le af Johannes sære Dans; og snart græd hun.
Han havde alt for længe fundet sig i hendes Paatrængenhed; og tog hun sig ikke en mere beskeden Opførsel paa, maatte kun søge Arbejde andetsteds. Stine stod henne ved Døren og tabte ganske Maal og Mæle ved denne Tordenbyge. Hendes smaa, lurende Øjne vidste ikke det Sted, de skulde fæste sig.
Nikola afførte sig straks sine pragtfulde Gevandter og rakte dem til de Munke, der stod rede til at modtage dem. "Du vil nu blive ført tilbage til de Celler, du hidtil har beboet," sagde den gamle. "Sent i Nat vil denne Sag blive overvejet igen."
Ude i Spisestuen ventede Pigen, og han spurgte om Fruen: hun var i Dagligstuen. Herluf saa' hende kun dunkelt, da han kom derind. Der var Skærm over Lampen, som stod i et andet Hjørne. Men hendes Stemme var meget kold og formel, som var han en ganske fremmed. -Ja de rejste til Montreux, saa snart som muligt ... men Rejsen var jo besværlig. -Den værste Rejsetid, sagde Herluf.
Men jeg var ikke vant til at se Byen i Formiddagsbelysning sammen med Minna, og den forekom mig derfor stemningsløs og uvedkommende, Alt, hvad jeg saae, mishagede mig, ligesom det vilde have mishaget mig i denne Sindstilstand at gaa om i Berlin eller i Kjøbenhavn. Paa en Theaterplakat stod »Kätchen von Heilbronn« vi skulde have seet den sammen i Aften!
Dagens Ord