United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor Skovrideren stod og ventede. -Saá Du ham, spurgte han. -Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Han følte noget som en Lyst til at slaa med knyttede Hænder. Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: -Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen.
-Ja, sagde Sundt og vendte sig atter for at sé paa ham. Hvordan? -I skulde lære den vanskelige Kunst at være smaa, sagde han; og meget alvorligt, mens han betragtede Skovriderens Portræt tilføjede han sagtere: Og i Stilhed ære dem, der døde for vor sidste Vildfarelse. Der var stille i Stuen en Tid, til Sundt i en anden Tone sagde: -Og hvad vil nu De, Berg? -Hm vel skrive videre, sagde Berg.
I saa Fald turde de haabe at allerede den første Harpun vilde afgøre dens Skæbne. Men det var ikke sandsynligt; Kaptajn Hull følte kun altfor sikkert, at der var en anden Grund til at den forholdt sig saa stille, og et hurtigt Blik fra Baadsmanden fortalte ham, at denne havde den samme Mistanke. Men der var ikke Tid til Overvejelser, nu var Øjeblikket kommet, hvor der maatte handles.
Emmy fæstede sine store klare Øine paa mig, og sagde derpaa, idet hun rystede paa Hovedet: »Det mener De vist ikke, Nicolai.« Et Øjeblik taug hun stille, som om hun tænkte efter, hvad hun vilde sige, og begyndte derpaa atter: »Sylvesterdag er for mig en underlig Blanding af Glæde og Sorg.
Lis det skal blive os to. Stille hver eneste Tanke. Skoven rejser sig foran mig. Stormen kaster sig ind imod den og brydes. Det syder højt oppe. Jeg gaar ind. Suset slaar sammen om mig. Hvorfor skal det altid altid hedde sig, at vi Jægere fortæller Løgn! Se, der var engang en Mand, som havde en Vidunder Bøsse. Det var af den gammeldags Slags, der kunde sprede over en hel Mark. Han sagde altid.
Han sad da efter Bordet i et Hjørne af »Salen« i Sofaen og saa' ud paa Pragten af Fløjl, Loftsdekorationer og indlagte Møbler, der var stillet op ganske som i hans Restaurationssale, men som her, hvor der manglede Publikum, saa' døde og stive ud, som de endnu stod i et Magasin. Hans Kone gik stille om paa de skinnende hvide Lærreder mellem Dørene og syslede.
Der var nogle Øjeblikke stille i Kontoret, til Konferentsraaden vendte sig om mod Berg og sagde muntert: -Naa og hvad er det saa, De vil? -Kunne arbejde i Ro, hr. Konferentsraad, sagde Berg i samme Tone.
Og der blev ganske stille i Kredsen, mens Officeren gik. ... I Skovridergaarden var Officererne som spredte for alle Vinde. I Haven gik de eller ud og ind i Staldene. De skrev og de opgav det igen. De var i Stuerne og ude. For tyvende Gang spurgte Berg i Kokkenet, om Tine var kommen. Han havde ikke anden Tanke end denne: hvor hun var, hvad der skete i Skolen. Hun var ikke kommen.
Saa elegant hun var, rank og fornem med det stille Smil, der forbløffede mig saa komplet hvor var hun elegant og rolig som hun bar sit Hoved, og hvor hun hilste ... hvor jeg havde sværmet for hende min første Forelskelse ... med Haabløshed og gamle Blomster og et Billede jeg havde stjaalet af Kristians Album og som jeg sad og kyssede paa de filosofiske Forelæsninger....
Hvor her var stille, som om der slet ingen anden Verden var. Katinka saa' paa de gamle Billeder, gulnede i deres skæve Rammer, hun genkendte hvert et.
Dagens Ord