United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var den eneste Hentydning, der i Aftenens Løb var faldet til den forestaaende Afgjørelse, og Ingen havde hidtil mer end Stephensen været betænkt paa at holde Samtalen i saadanne uskadelige Spor, der løbe udenom Situationen.

Men tillad mig at gjøre Dem opmærksom paa, at De ikke er synderlig konsekvent, naar De forbavses og forarges over, at hun paa sin Side endelig har gjort Brug af sin Frihed. Stephensen var aabenbart yderlig irriteret over den Retning, som Samtalen havde faaet; men han tvang det bidske Udbrud tilbage, der allerede bevægede hans Læber.

Men hvad der slog mig som et høist mærkelig Træf, det var den Omstændighed, at i et Brev, som jeg havde modtaget samme Dag, havde en Fætter af mig med mange burschikose Spydigheder berettet om samme Axel Stephensen, at »denne Pariserlaps gjorde frygtelig Haneben« for en ung Dame af vor Omgangskreds, en meget rig, men ikke just skjøn ung Dame, hvis Portrait han var kommen til at male, hvad han havde gjort paa en saa smigrende Maade, at Gjenstanden og Familien var meget tilfreds.

Drei Raben! hele Scenen med Stephensen stod lyslevende for mig. Tydskeren smaalo: »Det skulde jeg mene, men jeg vidste ikke af, at De havde været dèr. Længere Tid?« »Et Par Aar, jeg gik paa Polytechnicum det er nu fire Aar siden jeg tog derfra«. »Hm. Jeg var der et Par Aar før spillede hos Lauterbach .... Det var noget Andet end London saadan en Opera! Ak ja, ja, ja

I hvilken Grad Deres yndige Brev har rørt mig, og hvor langt det er fra, at dets Fortrolighed har aabenbaret Noget, der kunde andet end fuldstændiggjøre og uddybe det skjønne Billede, som jeg allerede havde af Dem, det har jeg kun eet Middel til at overbevise Dem om. De vil, siger De, sende Hr. Stephensen et nyt Brev.

Men Minna vedblev haardnakket at stirre med et ubestemt Smil ned paa Handsken, hvis Gjenstridighed hun maaske var ret taknemlig for. Endelig fik hun Haanden fri, den Haand, der nu bar min Ring; det forekom mig, at hun kjærtegnede den med et Blik, og at Stephensen skjænkede den et vrantent Øiekast.

Fra min Side havde denne Flugt jo kun Mening under den Forudsætning, at Minna efter modent Overlæg vilde have foretrukket Stephensen. Men hvilken Ret havde jeg til at forebygge en saadan Afgjørelse, selv om jeg gjorde det med hendes Indvilligelse?

Aa det kan man virkelig ikke sammenligne! udbrød Minna, fornærmet paa hans Kunsts Vegne. Det er jo at gjøre Nar af mig. Vi bad hende begge om nu dog at lade det blive til Alvor med Spillet. Hun vendte sig strax om til Claveret, slog et Nodehefte op og begyndte paa et Præludium af Chopin. Stephensen gik ud i Forstuen og kom tilbage med sin Skitsebog i Haanden.

Det er ikke før faldet mig ind, sagde Stephensen, for mig ligger det nærmere at tænke paa Kunstværdien, men der er Meget i, hvad du dèr siger. Ganske vist, bemærkede jeg, det er den Afbildningsmaade, som altid har existeret, og den har ikke blot de mange Aners Aristokrati, men er ogsaa fri for den kjedelige demokratiske Egenskab, at Creti og Pleti har det samme Billede, der er os dyrebart.

Stephensen betragtede os med et uendelig ironisk Blik, som om han sagde: »Nu kommer der vel snart en Erklæring in optima forma , ja jeg skal saamænd ikke høre Noget, gener jer blot ikkeMinna tilkastede ham et kort Blik, og han holdt strax op med at smile. Sig mig, Harald, spurgte hun og lænede sig frem paa Armen, hvorfor kom du ikke ind til os den Aften paa Cafféen? Hvilken Caffé?