United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da jeg ogsaa selv var meget bekymret for min Veninde, og kun havde kunnet tale et Par Minutter med Stephensen, var jeg strax ilet derud og bad ham nu indstændig at sige mig hele Sandheden.
Naa, tag det ikke saa pathetisk! sagde Stephensen med et Anstrøg af Godmodighed. Hun er jo ikke saadan sindssvag eller egentlig forvirret, kun meget melankolsk og lidt exalteret.
Det er i Tydskland ikke saa ualmindeligt som hos os, at unge Piger er »dus« med unge Mænd Venner af deres Brødre, fjerne Slægtninge eller ogsaa blot gode Bekjendte og Minna kunde derfor ikke føle, at Stephensen, ved endnu at benytte sig af denne Ret, efter at hun var forlovet med en Landsmand af ham, aabenbart overfor mig understregede Betydningen af deres Bekjendtskab og nivellerede Forholdene.
Jeg havde paa mine Aftenture ofte seet Stedet i denne indtagende Belysning, og nu skulde til min Krænkelse Stephensen udpege den og ligesom tilegne sig den med sin Maler-Autoritet: Se, hvor det staar fint dèr det er jo en ren #van der Neer#. Man ser smukke Belysninger her, bemærkede jeg. Forleden saae vi ude i Sachsisk Schweiz »en ren Poussin«. Minna bed sig i Læben.
Var ikke en saadan Fortrolighed en Tilladelse til at tale Kjærlighedens Sprog? Brevet til Stephensen viste, at hun selv havde tænkt paa en Forening, skjøndt hendes Udtalelser paa dette Punkt ikke var ganske tilfredsstillende.
Alt vilde her tale min Sag stumt men indtrængende, hvis hun tav, veltalende og overbevisende, hvis hun betroede sig. Hvad var Stephensen her? En syg, maaske en døende Oldings Velsignelse vilde besegle hendes Forbindelse med mig.
Ja, det er nok et, De har villet lægge i Postkassen, sagde Værk-Eieren, for det er da skrevet til Danmark. Jeg fandt det dèr, hvor De sad saalænge, mens der blev boret, sagde Hans. Jeg tog med en uhyggelig Fornemmelse Brevet, som var ganske fugtigt. Ved det døende Aftenlys kunde jeg med Besvær dechifrere den noget udflydte Udskrift: Til Hr. Kunstmaler Axel Stephensen.
Minna fik Taarer i Øinene ved hans sidste Ord, og det var maaske for at underskyde et andet Motiv, at hun udbrød: Ak ja, det bliver drøit, naaer man en Gang skal forlade sin søde By. Du kommer i alt Fald ikke til at tage ene bort hvor du saa end tager hen til dit nye Hjem, svarede Stephensen med en særlig understregende Betoning.
Stephensen hvor kan De sige det nydelige Maleri vi havde den Gang slet ikke noget andet med Farver det vil sige, her var nok et med to smaa Børn i en Baad og jeg syntes saamænd, det var rigtig kjønt, men Minna vilde ikke tillade, at det var her, saa jeg maatte tage det ind i Sovekamret .... Naa, senere var De jo saa god at sende det deilige Billede her over Sophaen .... Men Minnas Billede, nei, det maa De ikke sige man kan da ogsaa tydelig se, hvem det skal være
Stephensen talte nu meget med mig om alt dette, hvor forkert det var, om de forkastelige Anskuelser, som min Moder opdrog mig i, og han aabnede mit Blik for Meget, som jeg hidtil var gaaet blind igjennem. Jeg gik ofte med ham omkring i vort herlige Galleri, hvor han copierede et Par Billeder.
Dagens Ord