United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Stella bad om Rektors Arm, Høg førte Rektorinden. Bordet var ødselt dækket, Stella havde trods Aarstiden fyldt den store Opsats med stærkt duftende Blomster.

De fleste betegnede den som en Mesalliance og beklagede Excellencen, der ikke havde nogen "rigtig" Glæde af sine Børn. Enkelte beklagede Stella: han var meget ældre end hun og havde vistnok ikke meget til Rest til at ofre et Ægteskab; og hun var saa ung og frisk. Men hun kom jo ind i en fornem Familie. Den gamle Læge i Skelskør var meget misfornøjet.

De mente alle, at skulde Kongen nu, stod meget paa Spil. "Gud forbyde det," sagde Præsten. Stella havde ophørt at konversere Damerne, hun sad lænet frem paa Stolen og lyttede ivrig. "Maaske trænger vi til en Krig," sagde hun. Lægen smilede. "Fruen gaar vel med i Ambulancen?" Saa drøftede man Chancerne for en Krig, Rektor talte med Begejstring om Aanden i otte og fyrre.

Stella laa plat ned paa Gulvet ved Aages Vugge og hulkede med Ansigtet ned i Gulvtæppet. William græd hele Natten. De fleste var enige om, at William var en underlig Dreng. Han var meget mørk, baade af Hud og Haar og havde mærkelig store Øjne med et vagt, tungsindigt, lidt flakkende Blik.

-Det er Stella, sagde Hendes Naade, som havde bøjet sit Hoved. -Ja, De er jo blevet derovre, sagde Kammerherren. -Ja, svarede Faderen: vi ansaá det for vor Pligt.

Naar Nina begyndte paa en lang Historie, og William og de andre lo lidt støjende, tog Høg sig med en nervøs Trækning op til Panden, og Stella hyssede ad dem. Tavsheden trykkede Børnene, de spiste uden at tale og sad blot og skubbede til hinanden under Bordet.

Men efter at jeg under en Operation, der mislykkedes for Papa, var besvimet og Papa havde erklæret ikke at kunne have en Søn til Læge, som ikke kunde taale Synet af Blod, gik jeg Vejen, som Papa vel ansaa for tjenligst, naturligvis ogsaa fordi den i de første Aar, da Broder Fritz og Fru Stella opholdt sig i Udlandet, for at Fritz kunde virke for Oversættelsen af Papas Skrifter, kostede mindre.

Han kunde sidde saaledes timevis, rokkende frem og tilbage uden at foretage sig noget, uden at tale. "Skal Du ikke ind til Moder?" spurgte Nina. Faderen svarede ikke, rystede kun paa Hovedet. Eller ogsaa sagde han: "Jeg vil ikke forstyrre hende", og gik stille, som han var kommen. Stella spurgte aldrig om ham.

-Konferensraaden faar jo altid Ret, sagde Frøken Erichsen og gik hen over Gulvet med sine læmpelige Skridt. Konferensraaden var ene i sin Stue. Hans store og uformelige Hoved lignede det vansirede Stenhoved paa en Sfinx. Moderen var paaklædt. Hun havde slaaet sit Vindu op ud, mod den kolde og bidende Luft. Faderen havde hørt det fra sit Værelse: -Stella, dit Bryst, raabte han.

Men efterhaanden som Krisen skred frem, blev han alvorlig bekymret, og en Dag foreslog han rent ud Stella at sende Høg paa en Sindssygeanstalt. Stella saá længe paa ham, stift og stirrende, som om hun ikke forstod ham. Saa gjorde hun en angstfuld Bevægelse med Armen. "Umuligt," sagde hun. Det var alt. Lægen talte ikke mere derom.