United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun standsede imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: »Den Hr. Peder syntes De vel sagtens godt om?« »Ja«, svarede jeg uden Betænkning. »Det kan jeg tænke, men kjender De ogsaa Visen om »der arme Peter«?« »Nei den kjender jeg ikke.«
Jeg standsede et Øjeblik og overvejede, hvad jeg skulde gøre. Jeg var stadig i min Husaruniform, og jeg maatte nødvendigvis skaffe mig nogle Klæder, der ikke røbede mig. Dersom disse Lys kom fra en Bondegaard, var det sandsynligt, at jeg der kunde finde, hvad jeg søgte.
Paa en Skrænt bagved dem stod et Par Mænd. De befalede i Kongens og Lovens Navn at standse, hvis de Skjorteklædte ikke vilde skydes ned med det samme. De standsede altsaa. Politiet kom farende. »Grib dem!« kommanderede Herredsfogden og svang sin Stok. Betjentene adlød beredvilligt. »Endelig!« triumferede Herredsfogden. »Stille, ikke et Ord, vil jeg høre! I er Medskyldige!
Var det muligt, at endnu en Franskmand befandt sig i en lige saa farlig Stilling som jeg? Tanken var næppe falden mig ind, før mine Venner standsede og en af dem udstødte et besynderligt Skrig.
Ellen lo stakaandet: Og hun tog det ganske roligt, sagde hun. Hun taug, alt stemmede op i hendes Bryst; svimmel følte hun Fristelsen til at falde ned mod hans Skuldre. Og han sagde endelig: Hun lignede Dem. Han sank i Knæ: Men De er smukkere. Ellens Hjærteslag standsede. I et eneste Nu af Jubel slog hun Øinene op og sugede hans Billed til sig i beruset Elskov. Hendes Blik gav Flammer.
»Deri gjorde hun Ret«, paastod Andrea Margrethe, »jeg vilde have gjort det Samme i hendes Sted.« »Hvilket?« tillod jeg mig at spørge, da de i det Samme standsede lige foran os. »Frederik har netop fortalt mig en Historie om en ung og deilig Ridderjomfru, der boede paa en gammel Borg paa den anden Side af Fjorden, og som sagde Nei til syv Beilere.« »Hvorfor gjorde hun det?«
Jeg blev øjensynlig ventet, for da Vognen standsede, fløj de store Døre op, og jeg kunde se ind i den dunkle, pragtfulde Forhal. Saa aabnede den gamle Mand en Dør, og uden at nævne mit Navn meldte han kun: "Damen, Deres Naade," han holdt Døren aaben for mig og gik saa ud og lukkede den sagte efter mig.
Hun standsede og tog sig ned over Øjnene som for at besinde sig. Vidste han det da ja, han maatte jo vide det. Han vidste det alt, hun behøvede intet at sige ham ... Hun følte, hvor han beroligende med et sagte Tryk lagde sin Haand paa hendes Arm. Hendes Bryst bevægede sig heftigt i Stønnen.
Sofia Lisbath gav sig til at græde, da jeg igen sagde til hende, at hun skulde gaa hjem, og med Hænderne for Øjnene forsvandt hun hulkende bag et Fjæld. Et Øjeblik standsede hun dog og saa sig om efter mig. Det var, sagde hun senere, for at se mig sidste Gang i Live. Ja, og saa lod hun mig tilbage. Da jeg nu var alene, blev jeg snart søvnig.
Hoff saá ikke op, men William havde paa følelsen, han alligevel skævede til ham. "Jeg skriver ikke," sagde han, han var blevet lidt rød i Kinderne. Hoff gik videre: "Godt nok," han standsede lidt, "men noget maa De dog bestille." "Ja tage Eksamen." "Naa," Hoff gik til igen, "ja, naar De vil tage Eksamen." "Jeg er jo politisk Studerende." "Saa? Det har jeg osse været ... det er et dejligt Studium.
Dagens Ord