United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han mindedes de mange Timer, han havde staaet misundelig og set paa de lykkelige, som gik ind, de bitre Taarer han havde grædt, naar han stormede hjem. Og hver af de Timer lagde sin knugende Vægt til hans Forventning. Han rev Knapperne af begge sine Handsker, og Stella maatte give ham en anden Krave, saadan havde han krøllet den første, da han skulde tage den paa.
Det moderne franske Sprog behøver ikke at være bange; det er ganske sikkert stærkt nok til at kunne taale Konkurrencen. En sydfransk Pilgrimsfart. Det var ganske tidligt om Morgenen, men allerede varmt, og man følte, at Solen, der lige var staaet op, ret snart vilde brænde med ægte sydlandsk Kraft.
Nu sad han i en Stol udenfor Huset Dagen over. Da han slog Øjnene op i Solskinnet Ænderne snadrede ved Brønden saa han Mikkel Thøgersen, han havde staaet der noget. Kan du ikke komme dig? spurgte det gamle ulykkelige Menneske. Axel rystede ligegyldigt paa Hovedet og lukkede Øjnene. Længe efter da han saa op, stod Mikkel der endnu. Det var bagende varmt og stille.
De gode Tider og forstandige Tider, da der endnu var Forskel paa Mennesker og Bønder. Vend om til Gud, saa vil han sig Med Naade til dig vende ..... Pastoren, som under Salmesangen havde staaet oppe ved Alteret med Ryggen mod Menigheden, rank og med højt hævet Hoved, vendte sig nu og gik langsomt frem gennem Koret og op ad den smalle, knirkende Trætrappe, der førte op til Prædikestolen.
Nina havde bestandig i Moderens Omhu staaet tilbage for William, Drengens Talent og Ejendommelighed havde skygget for de andre; nu i Sygdommen trængte Stella til Datterens milde Hænder, der var noget velgørende for den Syge i at se paa Ninas høje Skikkelse, rolig bøjet over sit Arbejde ved det runde Bord; den blanke Pande, Haaret, der barnlig var strøget helt tilbage ...
-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask han havde et Øre blot to Gange at høre det og han spillede uden en Fejl uden en Fejl. -Men saa kom de Aar de slæbte ham rundt til alle Lande, hendes Dreng. -Men nu var det godt igen kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.
Længe stod Konferentsraad Hein foran det store Kort eftertænksom, med et Udtryk næsten af Smerte. -Ja sig saa De det, sagde Herluf. »Deputationen« var staaet af ved Hovedportalen og gik ned gennem Logegangen. De to andre gik videre, og han aabnede en af Dørene til Logerne. Der var mørkt i det store Hus, mørkt oppe og nede, og Herluf syntes, det var, som dulmede det at sidde her.
"Holder du virkelig saa meget af mig?" Bygden havde staaet paa den anden Ende i over fjorten Dage. Ja, mer end det. Det var jo omtrent et halvt Aar siden, Folk begyndte at tale om Brylluppet, og for tre Maaneder siden var det en Kendsgerning for alle de nærliggende Bygder, der kunde vente sig Invitation. Der var slagtet over al Maade, og der var stegt Lammesteg og lavet Skinsakjøt i Massevis.
Kort efter Daggry gik hun hjem. -At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bolling, der var i Kokkenet, og slog sine Haender om den tause Datter. -Ja jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op, sagde hun; hun vilde ikke fortaelle, at hun ikke havde vaeret i Seng, det vilde jo bare gore Tine urolig. Tine gik ind til sin Fader. Han havde faaet en ny Tidsfordriv.
Som om han hvert Nu rev et Gipsdække af sit Ansigt, som koldt og fugtigt bestandig lagde sig over det paany saaledes havde han følt det ... Denne rædselsfulde Anstrengelse mod det store umulige. Han havde staaet Ansigt til Ansigt med sin Mangel paa Evne. Nu saá han det. Men hvorfor havde han først set det nu?
Dagens Ord